Grundlagspapir for Center for Specialiserede Botilbud

I grundlagspapiret for Center for Specialiserede Botilbud kan du læse om den overordnede vision og faglige retning for centret.

Centrets hovedopgaver

Den rehabiliterende indsats i centret bygger på det fælles faglige fundament i den københavnske socialpsykiatri, som er beskrevet i grundfortællingen (pdf) og faglig guide (pdf).

I centret er der fokus på at udvikle og styrke indsatsen i samarbejde med borgerne i centret, så borgerne bedst muligt støttes i deres personlige recovery-processer.

I centret vil der være et særligt fokus på recovery og rehabilitering i forhold til borgere med komplekse og omfattende støttebehov og døgndækning og behov for særlige indsatser. Derudover er der et særligt fokus på stabilisering, hverdagstræning, behandling, tryghed og et godt hverdagsliv i trivsel.

I centret er der et særligt fokus på at etablere og fastholde et godt samarbejde mellem ledere, medarbejdere, borgere, netværk og frivillige. Det gælder også i forhold til relevante samarbejdspartnere i de øvrige socialpsykiatriske centre, Psykiatrienheden, Den sociale hjemmepleje, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, regionerne og civilsamfundet. Det gode samarbejde skal bygge på et virksomt rehabiliterende arbejde ud fra borgernes ønsker og behov.

Centrets tilbud tilpasses løbende borgernes behov. Det overordnede mål er, at borgerne bliver i stand til at leve så selvstændige og meningsfulde liv som muligt. Der skal desuden holdes vedvarende fokus på borgernes mulighed for at flytte til mere selvstændige boformer.

Karakteristika ved borgerne i centret

Borgerne, der bor på et botilbud i centret, har et længerevarende og ofte omfattende behov for støtte og hjælp til almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling. Borgerne har behov for at bo på et tilbud med døgnbemanding. Mange af borgerne har også komplekse problemstillinger, og i perioder større støttebehov og behov for særlige indsatser. Det kan for eksempel være i forhold til brug af rusmidler eller fysiske udfordringer, hvor borgeren har behov for somatisk pleje og omsorg. Der er for en del af borgerne tale om et skrøbeligt netværk, som centret støtter i at fastholde og pleje.

Indsatsen på tilbuddene skal kunne rumme borgere og deres udfordringer og tage højde for deres ressourcer i form af håb og drømme, der skal i fokus i dagligdagen.

Hvad vil centret være kendt for

Centrets botilbud støtter borgerne i at leve værdige liv på egne præmisser, hvor de er en del af de fællesskaber og aktiviteter, som er meningsfulde for dem selv. Den rehabiliterende indsats planlægges altid i et samarbejde mellem borgere, netværk, medarbejdere, ledere og andre relevante parter, og altid med afsæt i borgernes ønsker og behov. Ingen træffer beslutninger om borgerne, uden de har været inddraget. Det vil sige, at borgeren altid har indflydelse og dermed også medansvar for sin egen rehabilitering.

Samarbejdet mellem borgere, netværk, medarbejdere, ledere og andre relevante parter bygger på åbenhed, nysgerrighed og en vilje til at finde løsninger i fællesskab. Der er fokus på samarbejdet mellem beboer og ansat, og værdighed og respekt inkorporeres i alle aspekter af samarbejdet. Samarbejdet startes altid med et fokus på, hvilke ressourcer de enkelte parter sammen kan bringe i spil for at opnå den bedst mulige løsning for borgeren – og altid med afsæt i borgerens egne ønsker og behov.

I centret arbejdes der med helstøbte og langsigtede indsatser, som planlægges med borgeren for bordenden og på tværs af de fagligheder, som er relevante for borgerens situation. Medarbejdere og ledere er højt specialiserede og samarbejder på tværs af fagligheder og sammen med borgeren om at tilrettelægge dynamiske og fleksible indsatser, der understøtter, at borgerne kan nå deres mål. 

Medarbejderne støtter borgerne i at være en aktiv del af tilbuddenes hverdagsaktiviteter og sikrer dem adgang til (fritids)aktiviteter, der foregår uden for botilbuddet og knytter an til lokalsamfundet. Medarbejderne har et indgående kendskab til borgerens ønsker og behov og skaber jævnligt rum for dialog, hvor borgerens situation er i fokus, og hvor borgerens perspektiver er dagsordenssættende. Dialogen kan både foregå i formelle og uformelle sammenhænge. Det vigtige er, at den foregår jævnligt.

Centret skal være en attraktiv arbejdsplads med stærke arbejdsfællesskaber, som indbyder til samarbejde, refleksion og sparring mellem borgere, netværk, medarbejdere og ledere. Centrets tilbud udgør sikre hjem for borgerne, hvor de kan trives og udvikle sig, og hvor deres netværk kan komme på besøg og trygt være en del af dagligdagen. Samtidig udgør tilbuddene også sikre og fleksible arbejdspladser for medarbejdere og ledere, hvor det er muligt at samarbejde på tværs.

Rehabilitering

Alle borgere i centret skal leve værdige, meningsfulde og selvstændige hverdagsliv. Der skal udvikles ligeværdige samarbejdsrelationer mellem borgere og ansatte. Borgernes behov og ønsker skal være retningsangivende for den rehabiliterende indsats for på denne måde at understøtte den enkeltes recoveryproces.

Det er vigtigt, at borgeren oplever sig set i nuet. Medarbejdernes forskellige faglige kompetencer og de vidensbaserede indsatser skal bringes i spil, så det bliver et nuanceret og fleksibelt samarbejde omkring den rehabiliterende proces. Dette samarbejde tager udgangspunkt i de forskellige hverdagsliv på tilbuddene, og i det borgeren oplever som meningsfuldt.

Der skal skabes et godt samarbejde mellem botilbuddene i centret og med det omgivende samfund. På den måde skabes der mulighed for at udvide netværk, deltage i fællesaktiviteter, beskyttet beskæftigelse og styrke sociale kompetencer. Derudover skal der arbejdes systematisk med at inddrage netværk i samarbejdet med borgerne.

Borgerne skal have selvbestemmelse og føle sig involverede, både i det individuelle samarbejde og i tilbuddets hverdag og rytmer. Der skal være en oplevelse af, at personalet er tilgængeligt og at samarbejdet giver mening. Det daglige møde mellem borger og personale er afgørende, og der skal være tid til både samtalen om den medicinske behandling og de spontane samtaler om det, der fylder lige nu. Der skal være tid til gåture, hjælp med praktiske opgaver, netbank eller en ekstra samtale på de svære dage.

Drømme og håb findes hos alle. For nogle handler det om at flytte i egen bolig og komme i gang med en form for beskæftigelse. For andre handler det om fællesskabet og livet på tilbuddet og for andre et ønske om at nedsætte sit forbrug af rusmidler.

I centret understøttes borgernes håb og drømme gennem samarbejde og involvering i tilbuddets hverdag. På den måde kan der skabes et reelt samarbejde samt forståelse for hinandens situationer - og dermed et godt fælles hverdagsliv på tilbuddene, hvor både borgere, netværk og personale føler ansvar og ejerskab.

Aktiviteter skaber involvering. Derfor skal der på alle tilbud planlægges og afvikles aktiviteter i samarbejde mellem beboere og personale. Inddragelse af netværk eller frivillige skal prioriteres, så der skabes flere former for fællesskaber på tilbuddet, og rammerne udfordres positivt.

Recovery

Alle borgere i centret skal støttes i deres individuelle og personlige udviklingsproces og have mulighed for at skabe sig et meningsfuldt og værdigt liv.

Alle mennesker er unikke med egne individuelle behov, hvilket skal være udgangspunktet i samarbejdet mellem personale og netværk. Samtidig deler man boform med andre, hvilket også skaber behov, der kommer fællesskabet og de andre beboere ved. Derfor skal der på tilbuddet være en forudsigelig struktur, så man kan vælge fællesskabet til eller fra. Alle skal vide, hvad der foregår hvornår og med hvem.

Personalet skal bære håbet i de perioder, hvor det er allersværest at være til. Det betyder, at der altid skal være plads til den spontane samtale og fokus på en positiv dialog, hvor der også tales om andre emner end behandling og diagnoserelaterede problemstillinger.

Recovery er en individuel proces, der understøttes af sociale relationer og vilkår. Vi er alle eksperter i eget liv og denne ekspertviden skal tages alvorligt. Det giver et ansvar til både medarbejder og borger om at samarbejde om borgerens egne ønsker og håb. Dette ansvar skal alle støttes til at tage. På den måde skabes det mulige udgangspunkt for at komme tættere på et mere selvstændigt liv og en eventuel mindre indgribende boform.

At møde et menneske der selv har været igennem en recoveryproces, og som har levet med psykiske udfordringer, er utrolig meningsfuldt for mange borgere. Mødet med peermedarbejdere er også en åbning for at turde håbe og drømme på egne vegne. Det er et særligt ligeværdigt møde, der supplerer den faglige tilgang med et erfaringsfællesskab, og som derved skaber en helt særlig tilgang til samarbejde og recoveryudvikling.

Alle borgere skal have mulighed for at samtale med en peermedarbejder eller deltage i aktiviteter, der faciliteres af en peermedarbejder. Derudover skal der støttes op om de borgere, der har overskud til at bruge nogle timer på fællesskabet med andre borgere eller på praktiske opgaver på deres eget eller et andet tilbud.

Aktiviteter og indsatser

Centret skal have et stærkt fokus på at udvikle aktiviteter og indsatser i samarbejde med borgerne. Borgerne har mange ideer og interesser, der kan dyrkes, og alle kan inspirere hinanden til en aktiv hverdag. Tilbuddene i centret skal lade sig inspirere af hinanden og løbende have en dialog om muligheder og gode ideer, der fanger borgernes interesse, og som styrker fællesskabet og borgernes selvstændighed og livskvalitet.

Udbuddet af aktiviteter og indsatser på centrets botilbud skal tilrettelægges i samarbejde med borgerne, f.eks. på husmøder og andre fællesmøder på tilbuddene. Udbuddet af aktiviteterne skal være synlige for alle borgerne, og borgerne skal inddrages i at finde ”gode måder” at motivere hinanden til at deltage.

Botilbuddene skal arbejde med at inddrage frivillige, netværk og peermedarbejdere til at deltage i aktiviteter, foreningsliv mv. sammen med borgerne. Centret skal desuden have fokus på tilbuddenes beliggenheden og f.eks. de transportmæssige udfordringer, det kan have for borgernes aktive liv.

Tilbuddenes aktiviteter skal understøtte og styrke:

  • Det sociale samvær, årets traditioner og fællesskabet på botilbuddet
  • At borgerne bliver en del af det lokale samfund
  • At borgerne tager del i beskæftigelse, om muligt i lokalsamfundet uden for botilbuddet
  • At borgerne oplever velvære i dagligdagen
  • At borgerne får mulighed for fysisk aktivitet i hverdagen
  • At der er mulighed for udendørsaktiviteter
  • At borgerne deltager i daglige gøremål

Planlagte aktiviteter skal annonceres i et ugeskema/aktivitetsplan, så der er mulighed for at møde op eller tilmelde sig.

Udover planlagte aktiviteter bør der løbende være mulighed for spontane aktiviteter, som opstår i nuet. Borgerne kan ønske og have behov for støtte til at gribe en aktivitet eller indsats i øjeblikket. Derfor skal der skabes rum og tid til individuelle aktiviteter for borgerne.

Der har været flere forslag om aktiviteter og arrangementer på tværs, og disse forslag skal kunne virke som inspiration på tværs af centrets tilbud.

Borger- og netværkssamarbejde

I centret har medarbejdere og ledere et aktivt samarbejde med borgerne og deres netværk gennem god kommunikation og inddragelse. Borgere har mulighed for at vælge deres kontaktperson, og netværket er så vidt muligt er en del af rehabiliteringsarbejdet.

Aktivt samarbejde med borgerne

Et godt og aktivt samarbejde med borgerne bygger på gode relationer og godt kendskab til hinanden. I centret prioriteres det derfor, at medarbejdere jævnligt har både formelle og uformelle samtaler med borgerne om det, der fylder lige nu. I samarbejdet med borgeren tages der altid afsæt i individuelle ønsker og behov.

Borgeren har derfor også mulighed for at vælge sin kontaktperson, og beboerne har ret til at bestemme over deres eget liv. Det respekterer både medarbejdere og ledere, og der tages derfor aldrig beslutninger om en borgers liv, uden at borgeren har været inddraget. 

Har en medarbejder en bekymring for en borger, som vurderes ude af stand til at tage vare på sig selv, har vedkommende pligt til at reagere – også selv om borgeren ikke altid er enig. Her går omsorgspligten forud for omsorgssvigt. I sådanne tilfælde presses borgeren ikke til at gøre noget, som han/hun ikke har lyst til, i stedet arbejder medarbejderne vedholdende med at motivere borgeren.

Aktivt samarbejde med netværkspersoner

I centret er medarbejdere og ledere opmærksomme på at skabe et godt samarbejde med borgernes netværk. Det gøres med afsæt i et samarbejde med borgerne om, hvordan en god relation til netværket kan understøttes. Det prioriteres jævnligt at have drøftelser med borgeren om sit netværk, så medarbejderne har indsigt i udviklingen i relationerne og dermed kan støtte borgeren på bedste vis.

Samarbejdet med netværket tager altid afsæt i en konstruktiv forventningsafstemning. Medarbejdere og ledere er opmærksomme på, at netværket er en ressource, som kan motivere borgerne til at arbejde med deres håb og drømme, og som kan inddrages i botilbuddets aktiviteter.

Jævnlig kontakt med netværket styrker samarbejdet, og derfor er personalet opmærksom på at have løbende dialog med netværkspersonerne, f.eks. via telefonsamtaler, møder og arrangementer på tilbuddet.

Det aktive, daglige samarbejde mellem borgere, netværk, medarbejdere og ledere understøttes af:    

  • Netværksmøder, hvor personalet, borgeren, pårørende og andre relevante parter mødes om samarbejdet og tilpasser den rehabiliterende indsats ud fra borgerens ønsker og behov.  
  • Beboerråd, hvor borgere, medarbejdere og ledere for det enkelte tilbud f.eks. drøfter, hvordan der kan holdes en god kvalitet i indsatsen på tilbuddet, og hvad parterne kan bidrage med. 
  • Centerråd, hvor borger-, pårørende-, medarbejder- og ledelsesrepræsentanter fra Center for specialiserede botilbud drøfter aktuelle sager. 

Der eksisterer også et tværgående centerråd, hvor aktuelle sager på tværs af de socialpsykiatriske centre drøftes. Derudover er der Dialogforum, som er et rådgivende og debatskabende forum, hvor borger- og pårørenderepræsentanter på tværs af de socialpsykiatriske centre sammen med repræsentanter fra bruger- og interesseorganisationer kvalificerer Københavns Kommunes indsats for borgere med psykisk sårbarhed.  

Tryghed og trivsel

Borgerne, netværkspersonerne og de ansatte i centret skal trives og føle sig trygge i hverdagen. Det gælder, uanset hvor i centret man bor eller arbejder.

Det er vigtigt, at alle har medindflydelse og er inddraget i så mange beslutninger om livet på tilbuddet som muligt. Det er også vigtigt for følelsen af tryghed hos både borgere og netværk, at der er god kommunikation om de beslutninger, som man ikke har indflydelse på.

Brug af rusmidler, følelsen af stress, og hvordan der tales til hinanden, har stor indflydelse på risikoen for at der opstår voldsomme episoder på et tilbud. Voldsomme episoder skal forebygges gennem en involverende og åben dialog med hinanden.

De fysiske rammer er centrale for oplevelsen af at trives og føle sig tryg. Mange har kun ét rum og deler bad, toilet og køkken med andre. Ikke alle tilbud har lokaler, der er egnet til fællesarrangementer eller besøg af familie eller andet netværk. Dette skal der være opmærksomhed på, så det ikke bliver en barriere for evnen til at mestre eget liv og opleve livskvalitet og værdighed.

Der skal altid være pænt, og fællesrum skal fremstå imødekommende og ryddelige, så man har lyst til at anvende dem både til uformelt fællesskab og til planlagte aktiviteter. Det er et fælles ansvar, og både personale, borgere og netværket skal tage aktivt del i disse opgaver.

Når der er tid til samtaler, nærvær og fællesaktiviteter, skabes der kendskab til hinanden og en følelse af fællesskab. Når man oplever at være en del af et fællesskab, giver det grobund for tillid og respekt på trods af forskelligheder, og det opleves som trygt og øger følelsen af trivsel i hverdagen, både for borgere og medarbejdere. Netværket skal inviteres ind i dette fællesskab, så deres ideer og viden også kan bringes i spil i arbejdet med at skabe den bedst mulige trivsel for alle.

Når man bor på et botilbud, har man ikke selv valgt, hvem man bor sammen med. Derfor arbejdes der med naboskab som afgørende for et velfungerende og trygt fællesskab.

Den attraktive arbejdsplads

Centret skal være en arbejdsplads, som man kan være stolt af at være en del af. Der skal være et stærkt fokus på aktiv videndeling og samarbejde på tværs af centrets tilbud.

Centret skal være en dynamisk og elastisk organisation med et godt arbejdsmiljø. Balancen mellem arbejdsliv og privatliv er vigtig for at medarbejderne trives og har overskud i hverdagen på tilbuddet. Det gode arbejdsfællesskab, hvor man er tryg ved både kolleger og ledere, og kan udveksle oplevelser og udfordringer, gør, at man trives og er glad for at gå på arbejde. Glæden fra medarbejderne spredes til samarbejdet med borgerne. Der arbejdes for en åben og tillidsfuld kultur, hvor både medarbejdere og ledere tager ansvar for det gode arbejdsmiljø og den konstruktive og faglige dialog.

Der arbejdes med vidensbaserede metoder, og medarbejdere introduceres til de faglige tilgange gennem sidemandsoplæring, online kurser og løbende undervisning på tværs af tilbuddene. Viden om afhængighed og indtagelse af stoffer er også en del af den faglige tilgang. Der skal udveksles viden på tværs af tilbuddene i centret, og særlige kompetencer skal kunne bringes i spil gennem faglige netværk og fælles undervisning.

Alle tilbud afholder faste personalemøder og fast faglig supervision. Fokus er på at samarbejde både internt og på tværs af tilbuddene. Der skal ske læring og deling af de gode ideer og tiltag, der har været succesfulde.

Rammer, vilkår, ansvar og opgaver skal være tydelige, når der rekrutteres. Elever og studerende skal opleve, at centret er et godt uddannelsessted, hvor både ledere og vejledere kan give elever og studerende en praktik præget af høj faglighed. Gode praktikforløb gør centret attraktivt og kan understøtte en kvalificeret rekruttering, ligesom det giver fagligt dygtige kollegaer.

Tværfagligt samarbejde

Centret skal samarbejde med de partnere, der er vigtige for borgernes rehabilitering og recovery, og samarbejdet skal løbende vedligeholdes og udvikles.

For indhold i borgerens hverdag, er netværket, aktivitets- og samværstilbud, frivilligorganisationer, peermedarbejdere og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vigtige samarbejdspartnere.

For sammenhæng i indsatserne for borgeren, er den fremskudte sagsbehandling en vigtig samarbejdspartner.

For behandling af borgeren, er samarbejdet med Region Hovedstadens psykiatri, Region Sjællands Psykiatri, Regionernes botilbudsteam, URUS, praktiserende læger, politi og kriminalforsorgen vigtige samarbejdspartnere.

Der skal afholdes netværksmøder, hvor de for borgeren vigtige samarbejdspartnere inviteres – så der er en rød tråd i indsatserne for og med borgeren.

Processen bag grundlagspapiret

Grundlagspapiret er udarbejdet på baggrund af input fra borgere, pårørende, medarbejdere og ledere på afholdte workshop og interviews.