Job i Socialpsykiatri København
I Københavns socialpsykiatri er vores kerneopgave at støtte borgerne i deres recoveryprocesser. Vi arbejder for, at alle københavnere med psykisk sygdom kan leve værdige, meningsfulde og selvstændige hverdagsliv.
I vores rehabiliterende indsatser lægger vi derfor vægt på at udvikle ligeværdige samarbejdsrelationer med borgerne. Vi har et helhedsorienteret blik på borgernes psykiske, sociale og fysiske situation, og vi anerkender deres drømme og støtter dem i at styrke deres håb, selvbestemmelse og muligheder.
Vil du være en del af holdet, som bidrager til at Københavnere med psykisk sygdom bliver mødt med stort socialt og fagligt engagement, sammen med dygtige kolleger, så opfordrer vi dig til at søge en stilling hos os.