Idékatalog til grundlagspapiret for Center for Unge og Midlertidige Botilbud

• Teambuilding med personale og beboere
• Beboercafé
• ADL -kurser: Rengøring v. rengøringsafdeling, Indkøb, Mad og madlavning, Ernæringskurse, Tøjvask, Medicinkurser, Kurser om lovgivning
• Reflekter over hvordan man som kontaktperson tilgår borgerne (fx bliver relationen hurtigt uligevægtigt, hvis kontaktpersonen starter en dialog op ud fra forhåndsviden fra borgerens journal)
• Sammen om aktiviteter / Fælles valg af aktiviteter
• Værksted, fælles byg af ting og sager til bolig, fællesrum mm (borgerne kan også hjælpe med at sætte op (handyman)
• Hav gerne en plan B hvis plan A ikke kan ske – altså tænke suppleanter ind i planlægningen og udførelsen af aktiviteter.  
• Der skal være en balance mellem tilmelding og deltagelse - OBS på at det ikke bliver et negativt pres for beboerne at deltage, så de trækker sig.
• Skabe en kultur om, at ”ingen er uden for” (både medarbejdere og beboere)
• Flere opfordringer til at komme og benytte fællesrum/aktiviteter og de øvrige muligheder, der er (både fra medarbejdere og beboere)
• Fælles madlavning - fælles oprydning
• Meld tilbage til forslagsstillere (af aktiviteter) om det bliver til noget/eller ikke og hvorfor?
• Lav aktiviteter for en mindre gruppe borgere, der passer sammen (ikke alle behøver at deltage i alt) – gør det overskueligt at vove sig ind i aktiviteten
• Beboerne skal støttes (f.eks. hentes og følges) for at turde at deltage i aktiviteter (det kan godt være en anden beboer, der følger, eller måske en SMS-tråd).
• Etagemøder (inddragelse/informationsfora, med deltagelse af tilbudsleder og mindst 1 medarbejder)
• Indretning af fællesrum sammen med beboerne
• ”Intet om borgeren uden borgeren” (ex At skrive dagens notat sammen med borgeren – lad borgeren føre pennen i CSC)
• Gennemsigtighed og åbenhed f.eks. fortælle hvorfor personalet er samlet (det mindsker mistænkelighed hos beboerne)

Peer2peer

• Det er en meget positiv ting at kunne spejle sig i en peer-medarbejder. En peers ord vægter tungere end en medarbejders, når det kommer til at se lyset forenden af tunnelen.
• Peers kan inspirere til at tro på fremtiden.
• Peer-medarbejdere kan være med til at gøre opmærksom på, at det er altafgørende for borgernes recoveryproces, at de ikke bliver overmedicineret. De er levende eksempler på, hvordan livet kan være - OGSÅ uden for meget medicin

Netværk og Lokalområdet

• Følgeskab – støtte til beoer, der har svært ved at komme fra a til b.
• Benytte lokale kulturhuse i lokalområdet til musik, kunst og andre kulturarrangementer.
• Brobygning til lokale instanser og samarbejde om aktiviteter (fx med naturvejledere eller Kæmperne)
• Det er vigtigt, at vi introducerer os selv til lokalmiljøet, så de kender os og ikke udvikler for mange fordomme.

Samarbejde på tværs af tilbud

• Et tværgående ungeråd
• Flere aktiviteter på tværs af tilbud i centeret, fx musikfestivaler, Vejle idrætsfestival, banko, ungdomsfestivaler, Ungdomsfolkemøde i Valbyparken etc.
• Inddragelse af frivillige/besøgsven
• Gør brug af aktivitets- og samværstilbud
• Samarbejde med SIND Ungdom, Transmogriffen og personalestøtte til at bruge tilbuddene

Pårørendesamarbejde

• Pårørende-peers
• Støtte til at genetablere kontakt til pårørende.
• Undervisning/supervision for pårørende, beboer og kontaktperson (netværksmøder)
• Gruppeforløb for pårørende (tidsafgrænset, åben dialog, mindfulness).
• Dialoggrupper (pårørende, borger, leder, kontaktperson) / Skabe fora, hvor pårørende kan mødes og dele erfaringer.
• Personalet skal blive bedre til at bruge de pårørendes viden omkring borgeren (ex igennem netværksmøder – åben dialog. Det er afgørende, at det er borgeren, der bestemmer hvem der er vigtig som netværk, ex venner).
• Det vil give mening at oprette lokale pårørende- og brugerråd på hvert tilbud, så de pårørende kan være med til at bakke op om lokale tiltag (ex loppemarkeder, ture, fester etc.).
• Der skal skabes en kultur/struktur, hvor inddragelse af pårørende foregår systematisk/struktureret, for at modvirke social isolation og ensomhed hos beboerne.
• Flere pårørendeaktiviteter (fester, middage) på tværs af centeret.
• Flere aktiviteter sammen med pårørende samt bedre kommunikation til de pårørende i forhold til, hvad der sker af arrangementer. 
• Pårørende skal ikke erstatte medarbejderne – de skal supplere. Det er en farlig udvikling.
• Det føles ofte som om, at personalet går i forsvar, når vi som pårørende har uddybende spørgsmål (det sker ikke på samme måde på hospitaler i psykiatrien). Det skaber en hård stemning, og en alt for hård retorik. Det er ødelæggende for samarbejdet.
• Bostedet skal påtage sig ansvaret for at etablere et samarbejde med beboernes familier (eller signifikante pårørende).

• Job hvor man kan øve sig til det ordinære arbejdsmarked, ex Beboerjob (det er identitetsgivende at have et job!)
• Oversigt over jobmuligheder. Jobcentret er for uoverskueligt og processerne er for lange. Når den unge endelige har fundet ud af, hvad han/hun vil, tager det lang tid før, der sker noget. Man griber dem ikke, når de er motiverede
•  Man kan tilbyde kurser i dansk og skrivning.
• Bog og læseklubber/-kurser.
• Workshops om job, uddannelse og beskæftigelse
• Strammere krav til beskæftigelse (strammere krav til BIF): Man lader de unge sejle i deres egen sø. Spørg de unge, hvad der giver mening, fx kan ”Kost og træning” være et forløb på samme gyldighedsniveau som jobcentrenes tilbud.
• Det pædagogiske arbejde og kontaktpersonen skal også tænke i at få borgeren tættere på job og uddannelse i hverdagstræningen.
• Mentor/følgemakker – så man har nogle at følges med. Fx at man har en følgemakker (en anden beboer) fra botilbuddet som man kan følges med til Nansensgade 47.
• Snak om sorgen over fx ikke at kunne klare en uddannelse ligesom ens venner.
• Skabe en meningsfuld hverdag for de borgere, der ikke kan håndtere et job eller en uddannelse.
• Spørg ind til hvad målsætningen kan være for borgere, der ikke kan komme i beskæftigelse eller job.

• Livskvalitetskort (vist en form for spil?)
• Frugtordning - sund ordning til møder etc.
• Mere liv på botilbuddene
• Godt når vi laver spontane aftaler med hinanden, fordi vi har en god kultur på stedet og hjælper hinanden
• NADA
• At mestre og arbejde på det, der forhindrer jobsøgning. Deltagelse i undervisning om psykoedukation og redskaber til at håndtere egen psykiske lidelse.
• Inspiration til at blive motiveret. Motivation mærkes indeni. Kan være svært at mærke på meget medicin. Derfor er medicinpædagogik vigtigt
• Dét at være sammen om en aktivitet (formel som uformel) giver livsmening
• Fælles madlavning – handle sammen, lave mad, dække bord, oprydning – ligesom hjemme i familien
• Privatpersoner på besøg med deres kæledyr – det giver ro
• At jeg bliver mødt af nærvær – det giver livskvalitet og arbejdsglæde
• At personalet er glade og tilfredse
• Tid til ”rolige” stunder med hygge
• Sammenhold mellem beboere og kontaktpersoner
• Indeklima og vand og blomster mv
• Søvnhygiejne og IT-brug/- misbrug
• Gode kolleger = glade beboere
• Gruppetilbud og individuelle samtaler
• Skabe venskaber ved at bruge vores fælleslokale
• Arbejdsglæde er at være omringet af gode mennesker
• Humor og socialt samvær
• Samle grupper af beboere som svinger sammen / minder om hinanden, og gå tur, spis, drik kaffe, spille spil eller andet sammen
• Mere samarbejde mellem elever og beboere, gøre samarbejdet systematisk (sagt af en beboer, der fortæller at hun ofte fortæller elever om hvordan der er at være psykisk syg og det giver hende stor glæde)
• Knytte venskaber på tværs af de forskellige botilbud
• Fælles ture for de forskellige botilbud.
• Mindfulness.
• Fokus på kroppen fx afspænding, kropsholdning, øve sig i at mærke sig selv mere (Ansætte nogen med disse kompetencer, der kan arbejde i hele centret)
• Alternativer til medicin
• Rideture, fx i samarbejde på tværs af botilbud – afhentning med bus. Det kan styrke sociale fællesskaber
• Medicinpædagogik – at være medicineret uden for mange bivirkninger, så fysisk aktivitet bliver mere muligt
• Tandpleje for alle

• Fysisk indretning, der lægger op til forskellige former for aktiviteter som ex NADA, bordfodbold, Gaming etc.
• Oversigt over aktiviteter i lokalområdet: En aktivitetsmedarbejder har til ansvar (sammen med en beboer) at lave og opdatere en aktivitetsmappe med aktiviteter i nærmiljøet. Hver måned kan der laves fælles ture ud af huset (ophæng som annoncering). 
• Temadag om jobs, venskaber og ”om at sige fra” eller om medborgerskab/rettigheder og pligter
• Foredrag, kurser, fælles læringsforløb, fx om angst og misbrug
• Intranet – brug sms som information (ex ”husk gåtur i dag”) til beboerne.
• Regelmæssig førstehjælpskursus og brandkursus.
• Beboerblad
• Beboerferie, fx ø-hop i Danmark
• Fælles aktiviteter: Fx gåture, cykelture, rytmisk gymnastik, bowling, minigolf, biografture, lejrbål, Gaming, Go-cart, banko, backgammon, GPS-skattejagt, Monkey Park, bueskydning, minigolf, friluftsture, styrketræning, slackline, svømning, zoo, kunstudstillinger, Spejderlejr
• Madgrupper
• Brug af lokalområdet
• Rickshaws skal bruges aktivt til de, der ikke bruger nærmiljøet
• Autocamper
• Kvindegruppe
• Synge (kor)
• ADL - Aktiviteter der understøtter individuelle udviklingsmål, fx angst for at købe ind
• Gratis ture ud af huset
• Mindfulness og meditation – hvile i os selv
• Et projektteam, der løbende støtter op om borgernes forslag til nye initiativer

• Den fysiske indretning har betydning for tryghed og velvære.
• Rum til at afreagere i – beklædt med bløde vægge (madrasser), man kan afreagere på. Boksebold, noget at sparke til oma.
• Flere farver på væggene. Ikke så meget hvidt over det hele
• NADA-rum

Tema 1: Fælles fagligt fundament

• Psykoedukation til medarbejderne: hvordan kan medarbejderne blive bedre til at forstå borgernes diagnoser?
• Øget viden om dobbeltproblematikker.
• Blive bedre til at trække på hinandens faglige kompetencer på tværs af centret (jf. netværkstænkning).
• Struktureret vidensdeling på tværs af centeret for eksempel faglige gruppeoplæg.
• At medarbejdergruppen bliver skarpere på hinandens faglige styrker og svagheder. Det er vigtigt at undgå en kultur, hvor medarbejderne tager patent på at gå hele vejen alene i samarbejdet med borgeren.
• Temadage, kurser, videreuddannelse, teambuilding med kollegaer på tværs af centret.

Tema 2: Samarbejde med eksterne parter

• Tættere samarbejde med Psykiatrienheden om borgerforløb og (fælles/ensartet) kommunikation til borgeren.
• Allerede i visitationen skal borgerne informeres om, at botilbuddet er midlertidigt. Det kan forebygge misforståelser og kontroverser samt hjælpe samarbejdet med borgerne på vej.
• Øget samarbejde med Botilbudsteamet omkring medicinpædagogik, journalisering og dokumentation mm.
• Invitere eksterne samarbejdspartnere ud på tilbuddene med det formål at skabe et fælles sprog

Tema 3: Sammen med borgeren

• Eksterne oplæg for både borgere, pårørende og medarbejdere om for eksempel rehabilitering og recovery.
• Kurser i rehabilitering og recovery for borgerne.
• Supervision med deltagelse af borgerne.
• Introducere borgerne for, hvorfor medarbejderne går med alarmer (til gavn for både borgere og medarbejdere).
• Oprettelse af CV over kontaktpersonerne, så borgerne får et overbliv over hos hvem de kan (op)søge forskellige kompetencer og viden.
• Benytte SMART-modellen til at opstille delmål i dokumentationsarbejdet

Tema 4: Den attraktive arbejdsplads

• Gennemførelse af MUS-samtaler på årlig basis.
• Oprettelse af Mini-MED/TR-/AM-grupper på de enkelte botilbud, som kontinuerligt repræsenterer medarbejdersiden i forbindelse med beslutninger, tiltag, projekter etc.
• Supervision om ikke sags-specifikke emner (samarbejde, undgå sladder, skabe tryghed etc.).
• Faste alarmtest
• Ansættelse af deltidssekretær/vicevært/praktisk blæksprutte, som kan varetage ikke-borgerettede opgaver på botilbuddene. Det kunne for eksempel være bestilling af håndværkere, vaskepulver, værnemidler etc. Personen kunne eventuelt dække flere tilbud.