Grundlagspapir for Center for Selvstændige Boformer og Sundhed

I grundlagspapiret for Center for Selvstændige Boformer og Sundhed kan du læse om den overordnede vision og faglige retning for centret.

Centrets hovedopgaver

  • I Center for selvstændige boformer og sundhed er der fokus på at styrke og udvikle den faglige indsats og tilgang i forhold til borgere, der ud over psykisk sydom også har særlige somatiske plejebehov. Der arbejdes metodisk med rehabilitering for at understøtte borgernes recovery. Herunder er der fokus på det sundhedsfaglige og træning i sociale færdigheder.  
  • Centret skal styrke arbejdet med kvalificering af serviceniveau, faglig kvalitet og ambitioner på tværs af byen med udgangspunkt i Grundfortællingen og Faglig guide.
  • Centret skal have et helhedsorienteret blik på borgerne på de enkelte botilbud og udviklingen i deres behov. Indsatserne på botilbuddene skal løbende tilpasses i forhold til udviklingen i borgernes behov.
  • Centret arbejder målrettet med visitation til botilbuddene og holder vedvarende fokus på borgernes mulighed for at flytte i mere selvstændige boformer og varetage funktioner mere selvstændigt.
  • Centret skal arbejde med sikker drift, udvikling og effektivisering af botilbuddene inden for den faglige ramme og skal sørge for et aktivt samarbejde med de øvrige centre, Psykiatrienheden, hjemmeplejen, SUF, BIF, regionerne mv.
  • Derudover vil centret have et særligt fokusområde i forhold til at styrke samarbejdet med boligorganisationerne.

Karakteristika ved borgerne i centret

”Psykisk sårbare er mennesker, der som alle andre ønsker at tage vare på eget liv.” Poul Nyrup Rasmussen

Citatet vækker genklang i de udsagn, der kommer fra borgere i Center for selvstændige boformer og sundhed. At blive set, hørt og respekteret for de beslutninger, borgerne træffer om eget liv, giver den enkelte mulighed for at tage ansvar i arbejdet med at skabe en meningsfuld hverdag. Samtidig indebærer hverdagslivet på et botilbud, at der er behov for støtte i forhold til de psykiske, sociale og fysiske nedsatte funktionsevner, som også karakteriserer borgerne i centret. Borgerne har svært ved at indgå i samfundslivet. For mange kan det for eksempel være svært at skabe struktur i hverdagen, at holde aftaler, vedligeholde venskaber, få handlet ind og gjort rent. Flere borgere har ud over deres psykiske lidelse også livsstilssygdomme som følge af en sundhedsmæssig levevis. Flere er udfordret af for eksempel type 2 diabetes, KOL, hjertekarsygdomme, overvægt og afhængighedsproblematikker.

Hvad vil centret gerne være kendt for?

Den overordnede vision for Center for selvstændige boformer og sundhed er at turde mere i en udviklingssammenhæng. Særligt vil vi i de kommende år prioritere følgende indsatsområder:

  • Botilbuddene er først og fremmest borgernes hjem. En forudsætning for, at de her får det liv, de ønsker sig, er en høj grad af brugerindflydelse. Det skal afspejle sig på alle niveauer i organisationen. Det samme gælder for samarbejdet med de pårørende.
  • Vi skal finde de bedste løsninger med og for borgerne. Derfor skal vi tage initiativ til og engagere os i fælles udviklingsprojekter. Det skal ske sammen med borgere og medarbejdere såvel internt som eksternt i centret.
  • For at sikre den bedste kvalitet i samarbejdet med borgerne skal vi rekruttere og fastholde de bedste medarbejdere.
  • Vi skal udvikle indsatser på det sundhedsfaglige område, som sigter mod at mindske uligheden i sundheden, der ofte rammer borgerne i centret. For at sikre dette skal vi have en klar helhedsorienteret borgerrettet sundhedsprofil, der vægtes på lige fod med centrets socialfaglige ekspertise.

Rehabilitering

Vi skal turde give borgerne ansvar i eget liv.

Det er helt afgørende, at vi i Center for selvstændige boformer og sundhed lytter til, hører og anerkender den enkelte borgers behov og beslutninger i forhold til, hvordan den enkelte ønsker at leve sit liv. Ledere og medarbejdere skal være åbne for tilpasse forstyrrelser og kigge arbejdsgangene efter i sømmene, så de reelt understøtter borgernes recoveryproces. Det betyder for eksempel, at medarbejderne som udgangspunkt altid laver dokumentationsarbejde sammen med borgerne. Som medarbejdere skal vi også være opmærksomme på, hvordan vi taler med og om borgerne. Vi skal turde at give borgerne ansvar i eget liv. ”Min borger” skal tales væk og bane vejen for et mere ligeværdigt samarbejde.

I det opsøgende arbejde med de individuelle og tilpassede indsatser er det vigtigt at have borgerens hele livssituation for øje. Medarbejdere og borgere skal afstemme, hvilke forventninger de har til hinanden, og hvordan ansvarsfordelingen skal tage sig ud i samarbejdet. Medarbejderne skal informere om og respektere selvbestemmelsesretten uden at glemme omsorgspligten over for de borgere, der i perioder kan have brug for ekstra omsorg. Medarbejderne har altså pligt til at være opsøgende og følge op på, om borgerne rent faktisk får den støtte, de har behov for og krav på.

Det faglige fundament i Grundfortællingen skal løbende omsættes i praksis

Med Grundfortællingen og Recovery- og Rehabiliteringsuddannelsen klædes medarbejderne på til en fagligt funderet og velovervejet praksis. Det er vigtigt, at ledelsen systematisk skaber rammer for, at ny viden bliver omsat i rehabiliteringsindsatsen, heriblandt rum for træning, videndeling og sparring om de faglige tilgange og metoder. E-learning om metoden MI (Den motiverende samtale) er tilgængelig for centrets medarbejdere.

Sundhed

I Center for selvstændige boformer og sundhed har flere borgere ud over psykiske og sociale funktionsnedsættelser også livsstilssygdomme og sundhedsmæssige komplekse problemstillinger. Derfor skal vi udvikle de sundhedsmæssige kompetencer, som muliggøre en positiv forandring i borgernes sundhedstilstand, heriblandt medicinhåndtering og sund kost. I forhold til medicin vil vi arbejde ud fra en medicinsk pædagogisk tilgang, som er med til i højere grad at give borgeren ansvaret for at mestre eget medicinforbrug. Der er blandt borgerne stor efterspørgsel på NADA, som også er en del af centrets sundhedsfokus med årlige kurser og faglig sparring.   

Vi lægger vægt på at udvikle samarbejder

Ofte er borgerne i Center for selvstændige boformer og sundhed i berøring med flere dele af velfærdsstaten og hermed mange forskellige fagprofessionelle og logikker. Som medarbejder skal man være opmærksom på den kompleksitet og eget faglige ståsted i forhold til at støtte borgeren i at finde vej i de forskelligartede indsatser. Et nyt etableret samarbejde med Psykiatrienheden i form af fremskudt sagsbehandling skal blandt andet være med til at styrke den koordinerede indsats. Et andet eksempel er Borgerens Plan, der som dokumentations- og kommunikationsværktøj skal understøtte borgens stemme og samarbejdet på tværs. Den lokale ledelse følger implementeringen af sådanne tiltag tæt.  

Recovery

Selvbestemmelse og indflydelse

Borgere i Center for selvstændige boformer og sundhed giver udtryk for, at almenmenneskelige forhold som selvbestemmelse og indflydelse har stor betydning for deres trivsel i hverdagen. For eksempel er det vigtigt for mange borgere at have indflydelse på, hvem de skal arbejde sammen med. Tillid og resonans kan have afgørende betydning for modet til at træde et skridt videre ud i livet. Som organisation skal vi understøtte denne resonans ved, at borgerne i højere grad selv peger på, hvilke medarbejdere det for dem giver mening at samarbejde med.

Den lokale ledelse har et særligt ansvar for, at borgerne har indflydelse på hverdagen. Lokale beboerråd og Centerråd er konkrete fokusområder i det arbejde, som centret vil forfølge i forhold til efterspørgslen på demokrati og indflydelse.

Netværk og fællesskaber

Netværk, fællesskab og relationer er endnu et almenmenneskeligt vilkår, som borgere i Center for selvstændige boformer og sundhed finder betydningsfuldt for at leve et meningsfuldt liv.

Vi skal derfor blive endnu bedre til at støtte borgernes behov for fællesskaber, blandt andet ved at hjælpe med at afdække netværk og interessefælleskaber og sammen med borgerne skabe nogle imødekommende fysiske rammer. Samarbejdet med peers har også en særlig opmærksomhed.

Herre i eget hus

At bo og leve på et botilbud betyder dels, at man bor sammen med mennesker, man ikke selv har valgt at bo sammen med. Dels er hjemmet andre menneskers arbejdsplads. Vi skal alle udvise respekt for, at det først og fremmest er borgernes hjem. At være herre i eget hus handler for flere borgere også om at vide, hvad der sker på botilbuddet og i organisationen i øvrigt. Vi vil derfor bestræbe os på en gennemsigtig organisation, der inddrager, orienterer og drøfter med borgeren, hvad der sker. Det gør vi blandt andet på beboermøder og i Centerråd samt via infotavler med aktiviteter.  

Borgerrettede målsætninger

Borgernes recoveryrejse er individuel og indgår i et samspil med omverdenen. De målsætninger for borgernes udvikling, vi samarbejder om, vil derfor være forskellige fra person til person, samtidig med at de afspejler de organisatoriske rammer. Nogle af de målsætninger, der går igen for målgruppen i Center for selvstændige boformer og sundhed, er:

  • Borgerne håndterer i størst muligt omfang egen medicin
  • Flere borgere flytter til mere selvstændige boformer
  • Borgerne deltager i aktiviteter, som fremmer fællesskab

Aktiviteter og indsatser

En bred vifte af individuelle og gruppebaserede aktiviteter – på, udenfor og på tværs af tilbud

I Center for selvstændige boformer og sundhed er der en stor kompleksitet og forskellighed i borgernes fysiske, psykiske og sociale livssituation. Det betyder, at vi skal have en bred vifte af både individuelle og gruppebaserede systematisk planlagte aktiviteter, ligesom der skal være plads til de spontane.  

Digitale infotavler med ugeplaner skal synliggøre og motivere til deltagelse i aktiviteter såvel på botilbuddet, på tværs af tilbud samt udenfor i lokalsamfundet. Der er blandt borgerne stor interesse for fælles spisning, som planlægges lokalt og med fokus på sund kost. Borgerne tilbydes desuden aktiviteter udefra. Det kan være i form af oplæg, kurser eller musik og sang. Center for selvstændige boformer og sundhed har en bus, der kan være med til at åbne for flere ture ud i naturen og andre gøremål, der har interesse for borgerne. 

Civilsamfundet

Det er nødvendigt, at vi kobler os på civilsamfundets udbud af aktiviteter, herunder frivillige indsatser, og på den måde hjælper borgerne med at bygge bro til det øvrige samfund. Her kan især de botilbud, der ikke har fælles arealer, inspirere til brug af lokalmiljøet. I det hele taget skal vi være opmærksomme på at dele viden og erfaringer med hinanden om, hvordan vi som center bedst muligt udvikler os og finder nye veje at gå sammen med borgerne. Udviklingsenheden Frinova, der arbejder med brugerinddragelse og demokrati, vil være en aktiv samarbejdspartner i brobygningen til civilsamfundet.

Beskæftigelse

Blandt borgerne er der et ønske om beskæftigelse i form af for eksempel brugerjob på botilbuddene, beskæftigelse på aktivitets- og samværstilbud samt job eller uddannelse i andet regi. Ledelse og medarbejdere skal blive bedre til at støtte op om de behov, for eksempel i form af ressourcepersoner, der målrettet arbejder med at løfte opgaven. I det hele taget skal vi blive bedre til at invitere andre aktører ind til samarbejde om løsning af velfærdsopgaven.

Borger- og pårørendesamarbejde

Nære relationer og netværk

Det har afgørende betydning for borgernes recoveryproces at have nære relationer. Derfor er det vigtigt, at vi som center er gode til at samarbejde med de pårørende, som kan være / er en vigtig aktør og ressource. I det hele taget skal vi aktivt arbejde med netværksdannelse, idet ensomhed og isolation for mange borgere i centret er en del af hverdagen. Medarbejderne skal være nysgerrige og bruge faglige metoder til både at drøfte definitioner på netværk og støtte borgerne i at afdække deres. For eksempel gør flere borgere brug af online portaler og platforme i deres kontakt med omverdenen. Disse online-fællesskaber og muligheder skal vi som organisation se nærmere på i det borgerrettede samarbejde. 

Formelle rum for samarbejde

Vi arbejder systematisk med, at borgere og deres pårørende bliver hørt for at sikre borgernes rettigheder og centrets videre udvikling. Vi ønsker, at såvel borgere som pårørende/netværk har mulighed for aktiv deltagelse i de forskellige fora i Københavns Kommunes Socialpsykiatri, herunder Centerråd i og på tværs af centre samt i socialpsykiatriens centrale politisk rådgivende og debatskabende DialogForum. Disse fora understøttes af centrets sekretariat.

”Som bror er det vigtigt at have indblik i systemet og på den måde have et ben at stå på i forhold til at støtte min bror i hans liv.” Citat af pårørende i Center for selvstændige boformer og sundhed 

Der er blandt de pårørende et ønske om deltagelse i fælles arrangementer, gerne på tværs af botilbud og med fokus på at få indblik i organisationen og viden om psykisk sygdom. Derfor skal fælles arrangementer for borgere og pårørende, såsom oplæg udefra og temadage samt andre sociale arrangementer, være en fast del af centrets DNA og måde at tilrettelægge indsatser på.

Lokalt borgersamarbejde

Lokale beboerråd og husmøder skal være med til at sikre, at borgernes stemmer bliver hørt, og at de bliver styrket i deres demokratiske rettigheder. Lokale ledelser vil følge op på de dagsordener, der rejses, og gennem rehabiliteringsarbejdet støttes borgerne i at føre det ud i livet. Centerrådets medlemmer har i den sammenhæng en særlig rolle i forhold til formidling af lokale budskaber og dagsordener.

Tryghed og trivsel

”Voldsomme reaktioner opstår oftest i samspillet mellem mennesker. Derfor er borgere og medarbejderes tryghed tæt forbundne.” (Priskorn og Lauritsen: 2019, Inspirationsguiden Tryghed for borgere og medarbejdere. Faglig forebyggelse af voldsomme episoder).

Hjem og arbejdsplads

Tryghed og trivsel i hverdagen har stor betydning for såvel borgere som medarbejdere. Som organisation skal vi til hver en tid arbejde med at skabe tryghed på botilbuddene, som først og fremmest er borgernes hjem, men også medarbejdernes arbejdsplads. Når vi taler tryghed og trivsel, så er borgere og medarbejdere lige væsentlige. En hverdag med mange møder mellem mennesker kan medføre misforståelser, som skaber forvirring, utryghed og fejltagelser. Med de mange timer, vi tilbringer sammen, læner vi os op ad tanken om, at ”kendskab skaber venskab”.      

Faglighed og dialog i det forebyggende arbejde

Vi skal være opmærksomme på, hvordan vi taler om tryghed og sikkerhed, så både borgeres og medarbejderes sikkerhed går hånd i hånd og herigennem bidrager til et bedre bo- og arbejdsmiljø.   

Udover et systematisk arbejde med BVC-scoringer understøtter Center for selvstændige boformer og sundhed også forebyggelsen af voldsomme episoder gennem dialogværktøjet mestringskemaer. Skemaet anvendes i mange af centrets botilbud til at skabe et mere ligeværdigt og ansvarsfuldt samarbejde i rehabiliteringsprocessen mellem borgere og medarbejdere. Borgerne får herigennem mestringsstrategier til at håndtere de risikosituationer, der opstår, og medarbejderne klædes på til systematisk at identificere, håndtere og tage ved lære af de særlige risikosituationer. Det er centrets mål at udbrede mestringskemaer til alle botilbud. 

Der er blandt de pårørende en optagethed af borgernes tryghed i form af et synligt personale, som centerledelsen vil understøtte med fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen. Derudover sørger lokale ledere for, at der følges op på voldsomme episoder både blandt borgere og medarbejdere.

Den årlige brugertilfredshedsundersøgelse stiller skarpt på tryghed og trivsel hos borgerne. Ledelsen i Center for selvstændige boformer og sundhed bruger tilbagemeldingerne fra undersøgelsen til at målrette de tryghedsskabende indsatser, for eksempel med fælles kurser for borgere og medarbejdere i konflikthåndtering.

Den attraktive arbejdsplads

Tillid og kreativitet er styrende for ledelse og tilrettelæggelse af arbejdet

God kvalitet i indsatserne forudsætter, at vi i Center for selvstændige boformer og sundhed har de rette medarbejdere. Derfor skal vi være kreative og turde prøve nye ting af for at fastholde og rekruttere de medarbejdere, vi gerne vil have. Også tillidsdagsordenen er et centralt omdrejningspunkt i arbejdet med at sikre, at centret er en attraktiv arbejdsplads. Som organisation skal vi lytte til, hvad der har betydning for medarbejderne. For eksempel vil der være en bevægelse mod en højere grad af fleksibel arbejdstilrettelæggelse, herunder rammer for vagtplan, som skal imødekomme balancen mellem medarbejdernes arbejdsliv og privatliv. Ledelsen er naturligvis også forpligtet til at tage borgernes perspektiv med i tilrettelæggelsen af arbejdet, ligesom borgerne får deres besyv med gennem medindflydelse ved ansættelse af nye medarbejdere.

I videreudviklingen af tillidsdagsordenen skal en nærværende ledelse desuden sikre, at den enkelte medarbejder bliver set og hørt – gennem gennemsigtighed, medinddragelse og frihed under ansvar. Det sker i den daglige praksis og i de fastlagte faglige sparringsrum, p-møder og årlige MUS-samtaler samt konceptudvikling af erfagrupper. Som organisation har ledelse og medarbejdere et fælles ansvar for at understøtte et sundt og fagligt arbejdsmiljø. Som praktikorganisation skal ledelsen desuden være med til at skabe gode rammer for elever og studerendes læringsrum, herunder et ligeværdigt samarbejde mellem såvel borgere, praktikvejledere og vores mulige kommende kolleger.

Høj faglighed og videndeling

Som organisation skal vi skabe de bedst mulige rammer for at understøtte medarbejdernes ønske om høj faglighed og kompetenceudvikling. Det gør vi gennem en mere systematisk opfølgning og implementering af Recovery- og Rehabiliteringsuddannelsen for herigennem at sikre ny viden omsat til faglig praksis. Der vil være kompetenceudvikling og vedligeholdelse i vidensbaserede metoder for eksempel gennem e-learning, videndeling i faglige sparringsrum og snusepraktikker internt og på tværs af tilbud. Forskellige fagligheder og hverdagspraksisser skal bringes i spil i rehabiliteringsindsatsen og støtte op om medarbejdernes oplevelse af at være en del at ét samlet center med en fælles kultur.

Tværfagligt samarbejde

Samarbejde med aktører i og uden for Socialforvaltningen

I Center for selvstændige boformer og sundhed lykkes vi kun med at understøtte den enkelte borgers recoveryproces, hvis vi samarbejder med de mange andre aktører, borgeren er i kontakt med. Vi skal være med til at udvikle ”best practice” på tværs, indgå i fælles udviklingsprojekter og invitere til nye partnerskaber. Et velfungerende samarbejde med følgende aktører er helt centralt:

  • Aktivitets- og samværstilbud: Der er et stort ønske blandt borgerne om at kunne tilgå flere aktiviteter. Vi skal aktivt styrke samarbejdet med aktivitets- og samværstilbuddene, der leverer en række individuelle og gruppebaserede indsatser. 
  • Psykiatrienheden: Fremskudt sagsbehandling på botilbuddene skal være med til at styrke samarbejdet mellem borgere og fagprofessionelle, sikre at borgerens stemme bliver hørt, og at der samarbejdes om aktuelle og relevante indsatsmål i borgerens plan.
  • Regionen: Der er løbende og kontinuerligt fokus på samarbejdet med Regionen. Konkret er der et samarbejde med Regionens bostedsbetjening.
  • Sundhedscentrene: Som følge af et hårdt liv har mange af centrets borgere ud over psykiske udfordringer også fysiske og somatiske problemstillinger. Sammen med de borgere skal vi arbejde tættere med sundhedshusene om sundhedsfremmende indsatser.
  • Boligselskaberne: På mange af centrets § 105 botilbud er der et godt og positivt samarbejde med boligselskaberne. Flere borgere sidder med i bestyrelsen og er med til at bygge bro mellem botilbud og de øvrige lejere i boligselskabet. Dette værdifulde arbejde skal vi som center naturligvis bakke op om, dels ved deltagelse i fælles arrangementer og dels med kurser relateret til bestyrelsesarbejde. 

Processen bag grundlagspapiret

Udarbejdelsen af grundlagspapiret har fundet sted i et tæt samarbejde med henholdsvis borgere, pårørende, medarbejdere samt ledelse i form af workshops og interview.