Københavns Kommunes logo

Grundlagspapir for Center for Støtte til Borgere i Egen Bolig og Aktivitets- og Samværstilbud

I grundlagspapiret for Center for Støtte til Borgere i Egen Bolig og Aktivitets- og Samværstilbud kan du læse om den overordnede vision og faglige retning for centret

Centrets hovedopgaver

En del borgere med psykisk sårbarhed i Københavns Kommune bor og lever i egen bolig, men har brug for en socialfaglig indsats for at kunne klare dagligdags gøremål, forblive i egen bolig og være så selvhjulpne som muligt. Denne støtte tilbydes både på aktivitets- og samværstilbuddene samt i form af § 85-støtte i egen bolig eller i gruppeforløb. I Center for Støtte til Borgere i Egen Bolig og aktivitets- og samværstilbud arbejder vi for at øge borgernes selvhjulpenhed og muligheder for deltagelse i det omgivende samfund. Med udgangspunkt i recovery og rehabilitering udvikler og styrker vi indsatsen for borgere med psykisk sårbarhed, som har behov for støtte efter § 85 og § 104. Dette sker ved:

  • At centeret vil have fokus på udvikling af nye tilbud/indsatstyper fx gruppetilbud på § 85 og i AST samt veje til at §85 og AST supplerer hinanden, herunder i et forebyggelsesperspektiv. Derudover skal Akuttilbuddets rolle som forebyggende og understøttende tilbud tydeliggøres for hele byen.
  • At centeret vil styrke arbejdet med kvalificering af serviceniveau, faglig kvalitet og ambitioner på tværs af byen med udgangspunkt i de kommende kvalitetsstandarder, grundfortællingen og faglig guide.
  • At centeret målrettet vil arbejde med at henvise til såvel egne som andre relevante indsatser og holder vedvarende fokus på borgernes mulighed for at klare sig mere selvstændigt, og der sker en løbende revidering af indsatsen.
  • At centeret vil arbejde med sikker drift, udvikling og effektivisering af tilbuddene indenfor den faglige ramme.
  • At centret vil have fokus på at skabe et aktivt samarbejde med en række forskellige samarbejdspartnere: de øvrige socialpsykiatriske centre, Psykiatrienheden, Den Sociale Hjemmepleje, Rusmiddelenheden, SUF, BIF, Regionerne mv. Der vil være et særligt fokus på at samarbejde med enheder, som understøtter borgerne til at bo egen bolig.

Karakteristika ved borgerne i centret

Tilbuddene i Center for Støtte til Borgere i Egen Bolig og aktivitets- og samværstilbud er målrettet borgere med psykisk sårbarhed, som enten modtager § 85-støtte i egen bolig og/eller deltager i aktiviteter på centrets aktivitets- og samværstilbud. Fælles for borgerne er udfordringer med at mestre hverdagen og at tage vare på egen mentale og/eller fysiske sundhed, ligesom en del borgere kan have svært ved at håndtere egen økonomi, opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, varetage gøremål i relation til husholdning og madlavning, indgå i relationer til andre, fx familie, venner og naboer m.v.

Hvad vil centret gerne være kendt for?

Overordnet vision for centret

Som et led i omstillingen af socialpsykiatrien i Københavns Kommune samles indsatserne for borgere med behov for støtte i egen bolig samt og aktivitets- og samværstilbuddene i ét center. Indsatserne skal bidrage til:

  • At flere borgere kommer i beskæftigelse eller uddannelse med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og parathed
  • At flere borgere bliver i stand til at klare sig uden støtte i egen bolig
  • At flere borgere bliver i stand til at klare sig længst muligt i egen bolig
  • At flere borgere opnår større indflydelse på eget liv
  • At flere borgere opnår tilknytning til det omgivende samfund og evt. netværk
  • At færre borgere oplever ensomhed.

Særligt for målgruppen af unge, som er i kontakt med tilbuddene, skal der være opmærksomhed på mulige uddannelsesperspektiver. For borgere, der modtager § 85-støtte i egen bolig, skal indsatserne tage udgangspunkt i borgerens individuelle VUM-mål.

Vi indretter AST’erne, så de bliver tidssvarende og inviterende for såvel nuværende som nye borgere. Det er vores ambition, at endnu flere borgere bruger tilbuddene om samtaler, gruppeforløb og andre strukturerede aktiviteter, introduktion til beskæftigelse, intern beskæftigelse samt mulighed for samvær og restitution.
Indsatserne i centret skal tage udgangspunkt i metoderne Motiverende Samtale, FIT og Kognitiv metode og skal samlet set udgøre et solidt fundament for borgernes recoveryproces. Dialogen med borgerne og borgernes input skal inddrages aktivt som pejlemærker på, om vi leverer den ønskede kvalitet og bidrage til den generelle livsmestring og livskvalitet. Indsatserne lykkes, fordi vi som medarbejdere leverer høj faglighed og kvalitet i indsatsen. Pårørende vil derigennem også opleve, at indsatserne gør en forskel, fordi vi altid fokuserer på at finde gode løsninger sammen med borgeren. Vi vil have et løbende fokus på kvaliteten af indsatserne og blive bedre til at beskrive effekten af vores arbejde. Vi arbejder med at udvikle indsatserne i centret over de næste år. I dette arbejde vil borgere, medarbejdere og ledere sammen bidrage til, at indsatserne kommer alle borgere til gavn, ligesom brugerforum og centerråd vil blive inddraget i processen.

Rehabilitering

Indsatserne i centret skal tage udgangspunkt i det rehabiliterende perspektiv sammen med borgeren. Vi skal have fokus på, hvor borgeren gerne vil hen, sikre en ligeværdig dialog og udvise imødekommenhed overfor den enkelte borgers ønsker, for at borger og medarbejder i fællesskab får udfoldet, hvad borgeren har behov for. I tilrettelæggelsen af indsatserne skal borgeren være med til at definere, hvordan aktiviteter og indsatser bedst understøtter rehabiliteringsprocessen. Den rehabiliterende indsats skal være målrettet og tidsbegrænset, og derfor skal vi sørge for at hjælpe borgerne videre til andre tilbud i det omgivende samfund, når borgeren er klar til det. Hvis borgerne efter et afgrænset forløb ikke har nået målsætningerne og har brug for yderligere støtte, vil vi afklare muligheden for supplerende indsatser.

Koordination og helhed

Indsatserne i centret skal tage udgangspunkt i en koordinerende og helhedsorienteret tilgang, herunder i nødvendigt omfang med andre aktører, når der er tale om tværfaglige og tværsektorielle samarbejder. Som medarbejdere har vi en forpligtelse til at have et løbende fokus på dette. Det gælder fx for borgere, som indgår i uddannelsesforløb, ressourceforløb eller andre beskæftigelsesforberedende forløb, hvor det er nødvendigt med en opmærksomhed på at tilbyde de relevante, understøttende tilbud på de rette tidspunkter i forløbet samt at koordinere indsatserne med andre aktører, fx med jobcentrene.

Recovery

Centrets vigtigste opgave er at støtte hver enkelt borger i sin individuelle recoveryproces. Sammen med borgerne skal vi skabe troen på, at det er muligt at komme videre og leve et meningsfuldt liv, herunder med de følgevirkninger, der kan opstå af livet med psykisk sårbarhed. Sammen med borgerne skal vi også skabe en tro på fremtiden og bane vejen for nye livsmuligheder. Gennem indsatserne bliver borgerne i højere grad i stand til at tage styringen i eget liv.

Hver enkelt borger skal finde sin egen vej til recovery, og som medarbejdere skal vi sammen med borgeren skabe det fundament, som gør recoveryprocessen mulig. Vi skal fokusere på borgerens selvbestemmelse og bruge borgerens viden om sit eget liv som en aktiv og en værdifuld ressource. Som fagpersoner skal vi bidrage til, at borgeren tager ejerskab over sin egen recoveryproces og får mulighed for at leve det liv, som er meningsfuldt for den enkelte. Her kan det være vigtigt og gavnligt at kunne spejle sig i andre og finde ud af, at man ikke er den eneste i verden, der lever med psykisk sårbarhed

Recoveryprocessen er ikke altid en konstant, fremadskridende proces. Borgerne kan opleve forværring af deres tilstand eller, at recoveryprocessen påvirkes af ydre faktorer, ligesom uforudsigelighed og tilbagegang for mange kan være en del af hverdagen. Derfor er det vigtigt at blive mødt med rummelighed og forståelse uanset dagsformen, og dette skal der være blik for og rum til i indsatserne.

Indsatserne i centret skal både udgøre et rum for restitution, når borgerne har brug for det, dvs. muligheden for at hvile sig psykisk og/eller fysisk, fx efter en indlæggelse, og et rum for læring og udvikling, når borgerne er klar til det. Vekselvirkningen mellem restitution og udvikling er begge vigtige elementer i indsatserne. I den sammenhæng kan det at være en del af et fællesskab fx på et AST også have værdi i forhold til at forebygge ensomhed og skabe struktur i hverdagen.

”Mit humør skifter ikke ofte, men specifikke ting kan vende op og ned på humøret. Derfor er det vigtigt, at der både er det sociale og mulighed for alenetid, så jeg kan få ro i hovedet”. (Interview med borger på et AST).

Som medarbejdere har vi en forpligtelse til at agere, hvis vi observerer tegn på forværring hos borgerne. Vi skal være skarpe på, hvornår borgerne har brug for en mere intensiveret indsats, herunder for at forebygge indlæggelse, og at det kan være nødvendigt at intensivere indsatsen. Men vi skal også have blik for, at indsatsen mindskes, når borgerne er klar til det.

Akuttilbuddet

Som døgntilbud til borgere, der bor i egen bolig og som oplever akut psykisk krise eller pludselig forværring, spiller Akuttilbuddet en meget vigtig rolle, både i forhold til at forebygge indlæggelser, og at borgerne kan forblive i egen bolig. Derfor skal Akuttilbuddets muligheder og bydækkende funktion formidles bredt til borgerne, ligesom alle medarbejdere skal kende til muligheden og formidle den aktivt, når behovet opstår hos borgerne.

Beskæftigelse, netværk og samfundsinklusion

En fast struktur på dagen og oplevelsen af, at der er brug for én, kan have stor betydning for recoveryprocessen. Derfor skal der være fokus på at støtte borgerne i uddannelsesrettede eller beskæftigelsesforberedende aktiviteter, herunder intern beskæftigelse. Vi skal også have fokus på, at borgerne opnår tilknytning til det omgivende samfund ved deltagelse i arrangementer og netværk i lokalområdet, fx foreninger, biblioteker og lokalråd. Dette bidrager i høj grad positivt til borgernes udvikling, selvforståelse og oplevelsen af at være inkluderet i samfundet. Herunder vil brobygning mellem AST og de tilbud, der er om beskæftigelse i samfundet, være en vigtig prioritet.

For at dette kan lykkes, har vi som medarbejdere et ansvar for at lytte aktivt til borgernes input og omsætte dem i en individuel, fleksibel og koordineret indsats, så vi understøtter borgerne i at skabe og fastholde netværk og at opnå tilknytning til forskellige fællesskaber. Involvering af frivillige, peer-to-peer indsatser samt samarbejder/partnerskaber med foreningslivet og civilsamfundsorganisationer, fx Vendepunkter og LAP, kan også udgøre et vigtigt bidrag til borgerens recoveryproces.

”Man kan ikke lave alt i psykiatrien, for man skal også have andre at spejle sig i og finde ud af, at alt ikke er psykiatri. Man skal også lære at være med i andre sammenhænge, og at man kan finde ud af det. Andre, som ikke er en del af psykiatrien, kan også have problemer” (Interview med borger på et AST).

Aktiviteter og indsatser

For bedst muligt at støtte op om borgernes recovery og rehabilitering skal de udbudte aktiviteter og beskæftigelsesforberedende tilbud være meningsfulde for borgerne og tilpas varierede, så det i videst mulige omfang understøtter borgernes egen livsmestring.
På § 85-området og AST-området vi vil gennemgå og udvikle alle elementer af indsatserne, så vi sikrer synergi og sammenhæng for, at indsatserne samlet set matcher borgernes aktuelle behov bedst muligt. Dette afføder et behov for at udvikle nye faglige tiltag med inddragelse af borgere og medarbejdere, ligesom der vil være fokus på at afdække faglig og organisatorisk best practice. Vi tager udgangspunkt i borgernes udtrykte behov. Det betyder, at vi vil hjælpe borgerne med at afdække og udtrykke deres behov, herunder gennem forventningssamtaler på § 85- og AST-området.

Med udviklingen af nye faglige tiltag skal der sikres et godt og smidigt samarbejde mellem §85-området og AST-området, så borgerne guides hen til de tilbud, der matcher det aktuelle behov. Samarbejdet sker bl.a. gennem etableringen af §85-gruppeforløb på AST-enhederne og med fokus på, at AST-enhederne struktureret og systematisk understøtter gruppeforløbene. Afholdelsen af gruppeforløb sker med udgangspunkt i borgernes individuelle indsatsmål, men organiseres med udgangspunkt i fælles temaer.

”Som en selvhjælpsbog, bare sammen med andre” (Borger, der modtager støtte i et § 85-gruppeforløb).

I og med at gruppeforløbene afholdes i AST-regi, får tilbuddene en langt større kontaktflade til borgerne med psykiske sårbarhed. Ambitionen er også, at AST-området i højere grad skal fokusere på at komme i kontakt med flere borgere med psykisk sårbarhed i Københavns Kommune, end tilfældet er i dag, og på den måde støtte op om flere borgeres recoveryproces.

På § 85-området vil der indsatserne tilbydes individuelt eller i form af gruppeforløb. Uanset hvilken form for støtte borgerne modtager, skal der introduceres til AST-tilbuddet, og de muligheder AST rummer, enten under et hjemmebesøg eller fysisk besøg på et AST. Aktiviteterne på et AST kan netop understøtte arbejdet med VUM-indsatsmålene og i udviklingen af borgernes livsmestringskompetencer, fx ved at borgerne deltager i madlavning, planlægning af udflugter, m.v. Derudover kan AST også bidrage til, at borgerne danner netværk og opnår tilknytning til civilsamfundet, når § 85-indsatsen slutter. Vi vil prioritere samarbejde og videndeling mellem de enkelte AST-enheder således, at aktiviteterne imødekommer borgernes behov og understøtter borgernes VUM-mål. Alle aktiviteter og beskæftigelsesforberedende tilbud skal derfor beskrives og formidles mere aktivt til borgerne og på tværs af tilbuddene. Det fordrer, at vi kommunikerer om de forskellige aktiviteter i og udenfor centret, så borgerne får mulighed for at vælge forskellige indsatser til og fra – herunder fordi aktiviteterne kan imødekomme specifikke ønsker og udgøre et kvalificeret læringsmæssigt supplement. På AST-området er der udarbejdet en faglig vejledning, som beskriver strukturen for at byde borgerne velkommen, forventningssamtaler mellem borgere og medarbejdere samt, at borgerne både tilbydes strukturerede kurser, samvær og aktiviteter. Herudover vil vi udvikle vores tilbud om introduktion til lokale civilsamfundsaktiviteter.

Det er vigtigt og gavnligt at kunne spejle sig i andre og finde ud af, at man ikke er den eneste i verden, der lever med psykisk sårbarhed. At deltage i en aktivitet og være i dialog med andre har en gavnlig virkning på borgernes hverdag, da det er med til at skabe struktur, og at borgerne finder nye veje til at mestre deres individuelle udfordringer. I perioder vil der være efterspørgsel efter restitution, fx hvis man har brug for at hvilke sig psykisk og/eller fysisk, fx efter en indlæggelse, og der vil samværsdelen typisk være relevant. I andre perioder vil det være udviklingsdelen, som borgerne efterspørger, og her vil kurser og beskæftigelsesforberedende aktiviteter kunne komme i spil. AST-medarbejderne bliver klædt på til opgaven gennem kompetenceudvikling og løbende erfaringsudveksling.

De ønsker og input, der fremgår af den årlige Brugertilfredshedsundersøgelse, vil blive anvendt aktivt i tilrettelæggelsen af aktiviteter og indsatser inden for centrets to hovedspor, ligesom Brugertilfredshedsundersøgelsen skal integreres i kvalitetsarbejdet i centret generelt. Derudover brugerforum og centerråd også blive involveret for at sikre det bredest mulige perspektiv i dette arbejde.

Borger- og pårørendesamarbejde

I centret vil borgersamarbejdet både foregå på det individuelle og organisatoriske niveau. Det individuelle borgersamarbejde skal være i fokus løbende og skal tage udgangspunkt i princippet om, at borgeren er en ligeværdig samarbejdspartner samt, at samarbejdet skal være præget af tillid, tryghed og gensidig respekt. Dette er grundlæggende for, om borgeren føler sig mødt og inddraget, og at borgeren sammen med medarbejderen kan finde gode løsninger på det, der er brug for hjælp til. Konkret skal det bl.a. udmøntes i den første forventningssamtale med borgeren om kommende indsatser/forløb på AST’erne og gennem samtaler på § 85-området.

Den organisatoriske borgerinddragelse sker også i form af løbende brugermøder på hvert enkelt AST-tilbud, ligesom borgerne inddrages løbende i forskellige arbejdsgrupper ved tiltag, som har overordnet/generel betydning for hvert enkelt tilbud. Derudover sker samarbejdet og inddragelse af borgerne ved etablering af et Brugerforum med repræsentanter fra alle enheder i centret. Brugerforum har til formål at sikre og kvalificere brugernes stemme i centret, herunder at de fem medlemmer fra Brugerforum, som vælges til centerrådet, kvalificerer brugerperspektivet i Centerrådets drøftelser og beslutninger.

I forundersøgelsen til etablering af centerrådet har det været et stærkt ønske, at borgernes stemme udgør det primære inddragelsesperspektiv, og der vil derfor ikke være repræsentation af pårørende i Centerrådet. Fokus vil være på pårørendesamarbejdet i det omfang borgerne ønsker det og giver samtykke til det, og pårørende og netværk vil blive inddraget ad hoc, herunder ved årlige pårørendearrangementer.

Tryghed og trivsel

Tryghed og trivsel for borgerne

Vi vil have fokus på borgernes tryghed og trivsel på alle tilbud, ligesom alle tilbud skal være præget af en tryg, komfortabel og respektfuld atmosfære. På § 85-området vil vi drøfte modeller for, hvordan vi bedst støtter op om borgernes tryghed og trivsel, herunder hvordan indlæggelser forebygges. På AST-området vil vi etablere en model for, hvordan vi med samtykke fra borgerne kan følge op, når vi ikke har været i kontakt med borgerne i en given periode, evt. i form af en-til-en kontakt mellem den enkelte borger og en fast medarbejder. Dette kan også bidrage til arbejdet med at forebygge indlæggelser, andre former for tilbagefald eller akut opståede behov for intensivering af indsatsen. Forebyggelse af konflikter kan indgå i de første forventningssamtaler med borgeren om, hvordan konflikter og frustrationer kan håndteres mest hensigtsmæssigt. Hvis borgerne oplever perioder med tilbagefald, kan bl.a. komme til udtryk som udadreagerende adfærd, og dette kan være et fokus i samtalerne mellem borgere og medarbejdere. Derudover skal der udarbejdes en politik for forebyggelse af vold og trusler mellem borgere for AST-området.

Tryghed og trivsel for medarbejderne

Arbejdet med medarbejdernes tryghed og trivsel afhænger af, om indsatserne retter sig mod borgere i eget hjem eller lokalt på tilbuddene. Selvom vold og trusler ikke nødvendigvis er en del af hverdagen, er det vigtigt, at alle medarbejdere har en opdateret viden om forebyggelse af vold og trusler, og hvordan vi konkret forebygger det. Dette skal ses i lyset af, at der mellem besøgene i borgeres eget hjem, deltagelsen i gruppeforløb, øvrige AST-aktiviteter eller beskæftigelse ikke nødvendigvis er kontakt med borgerne, så medarbejderne kan følge udviklingen i borgernes tilstand. Derfor skal alle ledere sørge for, at arbejdet kan planlægges sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og at medarbejderne kender og arbejder efter indholdet af gældende procedurer og retningslinjer. Der arbejdes for fælles retningslinjer for forebyggelse af vold og trusler samt risikovurdering, herunder med fokus på behovene for tillempede retningslinjer for hhv. §85-området og AST-området. Vi har alle et ansvar for at sikre et arbejdsmiljø, hvor vi kan søge sparring hos ledelse og kollegaer på faglige og arbejdsmiljømæssige udfordringer, herunder i relation til sikkerhed, og drøfte tryghed og trivsel som fælles opgave og anliggende.

Den attraktive arbejdsplads

Alle ledere og medarbejdere har ansvar for sammen at bidrage til stærke og inddragende arbejdsfællesskaber, herunder med et velfungerende MED-udvalg og aktive arbejdsmiljøgrupper, som sætter rammen for fysisk og psykisk trivsel på alle arbejdspladser og bidrager til sikker og stabil drift Alle medarbejdere arbejder for høj faglighed, sætter deres kompetencer i spil til gavn for borgerne, arbejder for videndeling og samarbejde på tværs i centret, så vores kendskab til tilbuddene styrkes internt i centret, og så vi i højere grad bliver i stand til at guide borgerne videre til aktiviteter og indsatser på andre tilbud.

Der vil løbende være opmærksomhed på, hvilke tiltag der skal iværksættes for, at medarbejdere og ledere er klædt på til at varetage opgaverne. For at etablere en fælles faglig ramme for de kommende § 85-gruppeforløb og klæde medarbejderne på til at varetage nye opgaver med gruppeforløb er der igangsat et kompetenceudviklingsforløb hos Københavns Professionshøjskole ultimo maj 2020. Ud over kompetenceudviklingen er det håbet at styrke erfaringsudveksling i det nye center, når medarbejderne mødes på tværs af tilbud og fagligheder.

Tværfagligt samarbejde

Vi inviterer til drøftelser med relevante samarbejdspartnere, hvordan vi bedst muligt koordinerer og skaber synergi mellem indsatserne. Særligt vil der være drøftelser med myndighed i Borgercenter Voksne om, hvordan vi bedst muligt hjælper borgere ud i egen bolig, ligesom fokus vil være på at koordinere indsatser med jobcentre, uddannelsesinstitutioner, distriktspsykiatri, Den Sociale Hjemmepleje, m.v.

Hvordan vil centret arbejde for en samlet socialpsykiatri?

I centret vil vi have fokus på at etablere samarbejder, der hvor der er behov og muligheder for at tilbyde indsatser, der understøtter borgernes livsmestring og tilknytning til civilsamfundet.

Processen bag grundlagspapiret

Grundlagspapiret er blevet til med input fra borgere ved en række interviews på tilbud på AST- og § 85-området. Derudover har alle medarbejdere og ledere i centret givet input på fælles workshops. Grundlagspapiret har været i høring hos hhv. Brugerforum, centerråd samt afdelingsMED i centret.