Referat af centerrådsmøde den 22. maj 2024

Referat af centerrådsmøde i Center for Selvstændige Boformer og Sundhed, afholdt den 22. maj 2024, klokken 16-18 på Sundbygårdsvej.

1. Velkommen

Centerchef Steen Bo Pedersen byder velkommen. 

Tilbudsleder af Robert Jacobsens Vej, Charlotte Malm, overtager posten efter Mikkel, der stopper som tilbudsleder på Ringergården, Vestergårdsvej, Bjergvænget.

Det er også et farvel til A., der er flyttet fra Ringergården til egen bolig.

Sekretær og referat: Anne Mette Nielsen, E-mail: ai3k@kk.dk og mobil: 24 34 82 01.

2. Godkendelse af referat og valg af ordstyrer

Referat bliver godkendt og lægges på hjemmesiden.

Mikkel bliver valgt som ordstyrer.  

3. Det gode møderum

For at bakke op om den gode takt og tone med frie samtaler under centerrådsmøderne indsamles input, forslag og erfaringer fra medlemmerne. 

K. og Anne Mette samler de mange forslag og tilføjer dem dagsordenen til næste møde, hvor vi samler op med konkrete tiltag.

4. Hvad der rør sig på tilbuddene

Ringergården, Bjergvænget og Vestergårdsvej

De tre tilbud har fået ny leder, efter Mikkel er stoppet som tilbudsleder for Ringergården, Bjergvænget og Vestergårdsvej.

Tilbuddene har pga. besparelser i dag færre medarbejdere og reducerede åbningstider. Centerchef Steen Bo Pedersen har været inviteret på beboermøder ift. beboernes bekymringer om de nye og reducerede åbningstider. Beboerne har efterfølgende skrevet et fælles brev til socialborgmesteren, som i skrivende stund har modtaget brevet.

Af arrangementer afholdes der en fælles sommerfest i juni.

Tranehavegård

Der er gang i sommerudflugterne og den fælles madlavning. Backgammonturneringen blev aflyst pga. manglende tilmeldinger. For øjeblikket er der en ny konstitueret tilbudsleder, da Mie er på barsel. 

Dannebrogsgade/Saxogade

Der etableres sanserum og afholdes petanque som en del af de ugentlige arrangementer.

Kollektivhuset

Friluftsgruppen afholder vandreture med og uden overnatning. Der er krea-gruppe og mulighed for e-sport. 

Kollektivhuset har et samarbejde med Røde Kors om ledsagerordning, hvor beboere kan få støtte ud af huset. 

Fogedgården

De økonomiske besparelser har betydet reduceret åbningstider på Fogedgården. Centerchef Steen Bo Pedersen har været inviteret på beboermøde ift. beboernes bekymringer og utryghed ved de nye åbningstider. Beboerne har skrevet et fælles brev om deres bekymring til Karoline Winther-Lund, der er borgercenterchef i Borgercenter Voksne.

Der mangler medarbejderkompetencer til brug af IBG-skærme ift., at beboerne kan få diverse informationer på appen. 

Hornemanns Vænge

En medarbejder er blevet uddannet naturvejleder, så der laves bål og aktiviteter i drivhuset.

Robert Jacobsens Vej

Der opleves et godt kammeratskab med god sproglig tone på tilbuddet.

Rønnebo

Der planlægges deltagelse til årets sankthansløb.

A. stopper i centerrådet

A. deltager på centerrådsmødet for sidste gang, da hun er flyttet fra Ringergården. A. fortæller om hendes personlige arbejde, overvejelser og vej frem mod flytning til egen bolig.

5. Pause

Der holdes en pause.

6. Orientering fra centerchefen

Centerchef Steen Bo Pedersen orienterer om sidste nyt:

Lederrokade

Mikkel stopper som tilbudsleder på Vestergårdsvej, Ringergården og Bjergvænget. Niclas, som har været tilbudsleder på Hornemanns Vænge, overtager Mikkels stilling. Det betyder, at Hornemanns Vænge får ny tilbudsleder, som er Jesper S. Christensen. Ida, der tidligere har været afdelingsleder på Hornemanns Vænge, er p.t. konstitueret tilbudsleder på Tranehavegård, hvor Mie er på barsel.

Centerrådsmøder fremover - tidspunkt og sted ændres

De økonomiske besparelser har betydet reducerede åbningstider på henholdsvis Fogedgården, Dannebrogsgade og Saxogade samt Vestergårdsvej, Bjergvænget og Ringergården. Derfor vil centerrådsmøderne fremover blive afholdt i tidsrummet kl. 15:00 – 17:00.

Det giver personalet mulighed for at støtte centerrådsmedlemmerne i forbindelse med møderne. Møderne vil fremover blive afholdt et andet sted end Sundbygårdsvej. Der gives besked om ny lokation op til næste centerrådsmøde i september. 

Økonomien

Der skal spares ca. 4 millioner kr. i Center for Selvstændige Boformer og Sundhed. Dette beløb er nu fundet. Beboere og medarbejdere, der er blevet berørt af besparelserne, er blevet informeret af centerchef Steen Bo Pedersen på henholdsvis personale- og beboermøder. De væsentlige servicereduceringer træder i kraft pr. 3. juni. 

De berørte tilbud er:

  • Dannebrogsgade/Saxogade – Personale til stede til kl. 18:00
  • Vestergårdsvej, Ringergården og Bjergvænget – Personale til stede til kl. 18:00 
  • Fogedgården – Personale til stede til kl. 19:00
  • Natbasen – Kan kontaktes i tidsrummet kl. 22:00 – 8:00 på tlf.: 23 36 86 52

Flere steder på de berørte tilbud har beboerne skrevet et brev til socialborgmesteren om deres bekymring og utryghed ift. de reducerede åbningstider. Socialborgmesteren har i skrivende stunde modtaget henvendelserne.

7. Det tværgående temamøde 2024

Hver år afholdes der 1-2 tværgående temamøder sammen med de øvrige 3 centerråd med et aktuelt og relevant tema på dagsordenen. 

Centerrådet kommer med input til årets tema, som en nedsat arbejdsgruppe går videre med. 

Input til tema: Fremtidsdrømme, livskvalitet, sammenhold beboere imellem og håb.

Anne Mette indkalder arbejdsgruppen, som består af K. og J., til møde med de øvrige centres arbejdsgrupper.

Robert Jacobsens Vej har god erfaring med peer-oplægsholder fra PsykInfo.

8. Borgerfeedback 2024

Centerrådet ønsker, at centerchef Steen Bo Pedersen, og konsulent og sekretær for centerrådet Anne Mette Nielsen, laver et udkast til årets borgerfeedback, som præsenteres og kommenteres på næste centerrådsmøde i september.

9. Velkomstfolder

På sidste centerrådsmøde var der enighed om at arbejde videre med en lokal/center-velkomstfolder til borgere, der flytter ind på et botilbud i Center for Selvstændige Boformer og Sundhed. 

J., J. og K. er med i arbejdsgruppen sammen med Anne Mette og Stephan fra Kommunikation. Anne Mette indkalder arbejdsgruppen til møde.

10. Punkter på vej

Dialogforum

Sidste mødes dagsorden var om støtte til borgere med dobbeltdiagnoser, der fra 2025 overgår fra kommunen til regionen.

Robinsonlisten

Livia holder oplæg på næste møde om, hvordan man undgår at blive plaget af telefonsælgere.

Kreditadvarsel 

Livia holder oplæg om fishing/økonomisk svindel på næste møde.

11. Eventuelt

Ingen punkter til Eventuelt.

12. Årshjul 2024

Centerrådsmøder i centeret i 2024:

  • Onsdag den 21. feb.
  • Onsdag den 22. maj
  • Onsdag den 4. september
  • Onsdag den 11. december

Alle møder afholdes kl. 15-17.

Socialpsykiatri København (kk.dk)