Dannebrogsgade og Saxogade

Botilbud for borgere, der grundet psykiske og sociale vanskeligheder har brug for støtte til at få hverdagen til at hænge sammen. Vi vægter lokalmiljøet højt og støtter borgeren i egne potentialer og ressourcer.

Hverdagen i Dannebrogsgade og Saxogade

I Dannebrogsgade og Saxogade har alle borgerne deres egen lejlighed fordelt i tre opgange. I Dannebrogsgade har vi vores eget skønne, lille udeområde med havemøbler, blomster og grill i en gård, som vi deler med resten af boligforeningen. I Saxogade har vi en lækker tagterrasse, hvor vi nyder den friske luft og smukke udsigt ud over Københavns tage (billedet ovenfor).

Vi ligger placeret i hjertet af Vesterbro, og beboerne fremhæver specielt deres store glæde ved lokalmiljøets rige adgang til indkøb, byliv, kultur- og fritidsliv.

Vi holder sommerfester, grillfrokoster, arrangerer fællesmorgenmad og afholder beboermøder. At skabe et trygt og godt fællesskab imellem beboerne er vigtigt for os, men vores primære fokus er at støtte den enkelte borger i at udleve sine egne ønsker og potentialer i livet. Derfor samarbejder vi også målrettet med borgerne om at skabe forbindelser til lokalsamfundet og udvikle eksterne interessefællesskaber, der strækker sig ud over botilbuddet.

I den forbindelse har vi et tæt samarbejde med sagsbehandlere, Botilbudsteamet og URUS, som alle er vigtige aktører i vores rehabiliterende samarbejde med borgerne omkring deres individuelle recovery-processer.

Dannebrogsgade og Saxogades målgruppe

Voksne borgere i aldersgruppen 18-65 år med psykiske og sociale vanskeligheder, der er henvist efter almenboligloven § 105 + serviceloven §§ 83 og 85

Kontakt os

Dannebrogsgade

Dannebrogsgade

Dannebrogsgade 12

1660 København V

Saxogade

Saxogade

Saxogade 65-67

1662 København V

Lotta Gøstasson

Lotta Gøstasson

Tilbudsleder

Lene Filsø Sørensen

Lene Filsø Sørensen

Afdelingsleder

Botilbuddet Dannabrogsgades gård med bord og stole
Botilbuddet Dannebrogsgade med facaden set udefra vejen
Foto af en tom lejlighed med køkken på botilbuddet Saxogade.
Foto af en tom lejlighed i botilbuddet Saxogade med udsigt til bygninger overfor.