Tranehavegård

Tranehavegård er et botilbud til borgere, som udover psykiske udfordringer kan have helbredsmæssige-, beskæftigelsesmæssige- og/eller sociale udfordringer. Nogle borgere kan have brug af rusmidler.

Hverdagen på Tranehavegård

På Tranehavegård arbejder vi ud fra en viden om, at mennesker med alvorlige psykiske udfordringer kan komme sig. Vi ved også, at denne proces er individuel og skal styres af borgeren selv. Selvbestemmelse og ligeværd er derfor grundlæggende værdier i vores arbejde.

Tranehavegård ser sig selv som et udviklingshus, hvor vi er for at lære, blive bedre, skabe forandringer og udvikle os. Dette sker i et miljø, hvor der er omsorgsfuldt og yderst kvalificeret personale, som hele tiden støtter dig på vejen.

Som beboer vil du få en kontaktperson/samarbejdspartner, som er en del af et team. Teamet er for at sikre kontinuitet, når din primære kontaktperson/samarbejdspartner har ferie eller fri. Vi arbejder med en høj grad af brugerinddragelse og medbestemmelse, hvilket b.la. betyder, at man én gang årligt - i december mdr. - er med til at vælge sin kontaktperson/samarbejdspartner for det kommende år.

Personalegruppen er fordelt på flere faggrupper som pædagoger, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter og sygeplejersker. Ledelsen består af en botilbudsleder samt én afdelingsleder. Vi har rengøringspersonale som rengør fællesarealerne samt et serviceteam til at reparere håndværksmæssige opgaver på fællesarealerne.

Tranehavegård har et aktivt beboerråd, som mødes hver anden måned.

Aktiviteter på Tranehavegård

  • Motionsrum med støtte
  • Fælles gåture
  • Fælles morgenmad hver fredag
  • Fællesrum med computer og tv
  • Angstgruppe/meditation
  • Fokus på beskæftigelse
  • Turer ud af huset, såsom biograf, vinterbadning, museumsture mm.
  • Yoga hver tirsdag

Boligerne

Tranehavegård har både to- og et-rumsboliger. Alle boliger har eget køkken og bad. Dertil er der fællesrum, aktivitetslokaler og et fælleskøkken. Tranehavegård har i alt 44 boliger.

Som beboer på Tranehavegård lejer du dig ind via boligforeningen KAB. Det vil sige, som beboer på Tranehavegård får du din egen lejekontrakt, som du er ansvarlig for at efterleve i forhold til lejeloven og husordenen for KAB. Når du flytter ind på Tranehavegård, skal du forbi KAB's varmemester for at bestille et indflyttersyn. Det er også der, du skal henvende dig, hvis der opstår problemer med lejeforholdene i din bolig. Til dit lejemål er der tilknyttet vaskekælder og pladser, hvor du kan parkere din cykel samt et loftrum.

Målgruppen på Tranehavegård

Tranehavegård er et botilbud til borgere med psykiske udfordringer henvist efter almenboligloven § 105

Kontakt os

Tranehavegård

Tranehavegård

Tranehavegård 14

2450 København SV

Ida Nissen

Ida Nissen

Konstitueret tilbudsleder

Nathalie Cantor Suldvart

Nathalie Cantor Suldvart

Afdelingsleder