Kontaktcentret Vesterbro
Hverdagen på Kontaktcentret Vesterbro
Kontaktcentret Vesterbro er et værested og aktivitets- og samværstilbud. I Kontaktcentret kan du få støtte til at finde og/eller genfinde og udnytte dine ressourcer og lære at strukturere din hverdag.
Du kan få plads til at indgå i konstruktive sociale fællesskaber, blive/forblive en del af samfundet samt støtte til at fastholde din egen bolig og dermed forebygge hjemløshed. Vi kan hjælpe dig med at forebygge social isolation og ensomhed og skabe et rum til udvikling af dine sociale kompetencer.
I Kontaktcentret Vesterbro kan du komme og styrke dine kompetencer. Det kan for eksempel være IT-evner, dine evner til at overholde aftaler, til at overskue hverdagens udfordringer, til at skabe nye relationer og meget andet.
Samarbejde
I samarbejde med Københavns Kommunes §85, understøtter vi en gruppebaseret hjemmevejledning. Her får borgere med psykiske belastninger mulighed for at mødes en gang ugentligt i vores lokaler, og med hjælp fra Kommunens personale, hjælp til at tackle deres problemer.
Kontaktcentret Vesterbro står bag omdrejningspunktet, der tilbyder gratis gruppeterapi til kvinder, der lever eller har levet med psykisk vold, fysisk vold, økonomisk vold og/eller seksuel vold.
Med hjælp fra organisationen Blossom, understøtter vi projektet Hjerterum, der tilbyder kvinder et fællesskab gennem en række aktiviteter såsom yoga, madlavning og selvforsvar.
Med hjælp fra Kjæden har vi igangsat en særlig indsats til fordel for de mange mænd, der ikke altid får den nødvendige sociale opmærksom, de behøver. Vi har derfor både igangsat gåture, madklubben, naturaktiviteter og meget mere med fokus på mandligt samvær og hygge.
Kerneydelser
• Prisvenlig varm frokost
• Bad
• Tøjvask
• Økonomisk vejledning hver torsdag
• Juridisk vejledning mandag og onsdag
• Hjælp med adgang til det offentlige bl.a. MitID, e-Boks, netbank m.m.
• Hjælp med adgang til beskæftigelsesindsatser
• Hjælp til PC og IT
• NADA
Aktiviteter
• Mandegruppe
• Kvindegruppe
• Stolegymnastik
• Strikkegruppe
• Læsegruppe
• Faste arrangementer ved højtider - lillejuleaften, påskefrokost, sommerfest m.m.
• Endagsture til for eksempel Flakfortet, Tivoli m.m.
Faciliteter
• Et fantastisk haveområde, som du kan hjælpe med at beplante
• Træningsrum med inventar som motionscykel og håndvægte
• Billardbord
• Petanquebane
• Bordtennis
• Brætspil og puslespil
• TV
• Computere
Kontaktcentrets målgruppe
Målgruppen er borgere i Københavns Kommune med psykisk sårbarhed i alderen 18 år og op.
Kontakt os
Kontaktcentret Vesterbro
Kontaktcentret Vesterbro
Valdemarsgade 21
Du kan læse mere på Kontaktcentret Vesterbros hjemmeside.
Tine Thaning
Tine Thaning
Leder