Specialiserede hjemmevejledere
Specialiserede hjemmevejledere er et tilbud til københavnere over 18 år, der bor i egen bolig, og hvor spiseforstyrrelse er borgerens overordnede problematik.
Formålet med støtten er at kunne fastholde livet i eget hjem, få hverdagen til at fungerer bedst muligt, fastholde og udvikle egen mestring i hverdagen - med primær fokus på de udfordringerne, som spiseforstyrrelsen giver.
Støtten gives fleksibelt efter borgeres behov i dagtimer på hverdage mellem kl. 8-19 og kan foregå i borgerens eget hjem, eller hvor det bedst giver mening for borgeren at mødes.
Specialiserede hjemmevejledere er et §85-tilbud i Center for Midlertidige og Selvstændige Boformer i Københavns Kommunes socialforvaltning. Yderligere information: Socialforvaltningens organisation.
Vores støtte har især fokus på:
- Støtte til måltider, indkøb, madlavning.
- Støtte til at skabe struktur og overblik over daglige gøremål fx økonomi, post, rengøring, tøjvask og aftaler.
- Støttende og vejledende samtaler ift., hvordan udfordringer i hverdagen håndteres bedst muligt med udgangspunkt i borgerens egne ønsker og mål. Det kan fx være træning af sociale færdigheder og angstdæmpende strategier.
- Støtte og følge til læge, behandling på Psykiatrisk Center Ballerup eller anden behandling og møder med andre offentlige instanser som fx jobcenter.
- Støtte til at fastholde eller starte uddannelse, job eller anden beskæftigelse.
Det er vores erfaring, at et godt og stabilt socialt netværk understøtter borgerens livskvalitet. Derfor gør vi meget ud af at støtte den enkelte i at fastholde, opbygge eller genetablere kontakten med fx familie og venner.
Vi samarbejder løbende med borgerne om at indgå i fx dagtilbud eller foreningsliv. Vi giver støtte til at arrangerer og besøge tilbud i lokalområdet.
Plan for støtte
I samarbejde med borgeren laves en plan for støtten, som tager udgangspunkt i den voksenudredning (VUM), som borgeren har fået lavet hos sin sagsbehandler.
Støtten tildeles i udgangspunktet som pakkeforløb med varierende timeantal. Pakkerne er defineret som:
- Moderat behov for støtte (estimeret 4-6 timer pr. uge)
- Omfattende behov for støtte (estimeret 7-9 timer pr. uge)
- Særligt individuelt tilrettelagt støtte (op til 15 timer pr. uge)
Transport til og fra borgeren samt dokumentation er indregnet i alle pakkernes timeantal.
Spørgsmål og svar om specialiserede hjemmevejledere
Fold alle ud
Hvem er vi?
Vi er et tilbud i Københavns Kommune med et tværfagligt udgående team. Vi yder støtte til dig, der bor i egen bolig. Vi arbejder recovery-orienteret og støtter dig med udgangspunkt i dine ønsker og behov.
I samarbejde med os kan du arbejde med de udfordringer, du har i din hverdag.
Vi tilbyder
- En hjemmevejleder, som fungerer som tovholder i dit forløb.
- Individuel støtte i op til 15 timer ugentlig.
- Støttende og vejledende samtaler i forhold til, hvordan du bedst håndterer de udfordringer, du har i hverdagen med udgangspunkt i dine ønsker om forandring. Samtalerne tager afsæt i de mål, du har aftalt med din hjemmevejleder.
- Støtte til måltider, indkøb og madlavning.
- Støtte til at skabe struktur og overblik i din hverdag i forhold til daglige aktiviteter fx økonomi, rengøring, tøjvask, skole, arbejde, fritidsaktiviteter, sociale aftaler og lignende.
- Støtte til at vedligeholde og fastholde behandling blandt andet igennem netværkssamarbejde.
- Støtte til at fastholde eller starte uddannelse, job eller anden form for beskæftigelse.
- Støtte til at fastholde, opbygge eller genetablere kontakten til familie, venner og fritidsinteresser.
Hvordan får du hjemmevejlederstøtte?
For at blive henvist skal du kontakte din sagsbehandler i Københavns Kommune.
Det er kun borgere i Københavns Kommune, der kan visiteres til specialiseret hjemmevejleder 85.
Hvis du bliver visiteret og siger ja til §85-støtte, vil du blive inviteret til en indledende samtale med en hjemmevejleder, hvor du vil høre mere om tilbuddet. Du er velkommen til at tage en pårørende/bisidder med til samtalen.
Forventninger til dig
- At du indgår i samarbejdet med din hjemmevejleder og har mod på aktivt at arbejde på de mål, du har sat dig.
- At du fastholder et stabilt fremmøde med udgangspunkt i de aftaler, du har lavet med din hjemmevejleder - også selvom du kan have det svært.
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte fagligkoordinator/specialiseret hjemmevejleder:
Birgitte Brendstrup på telefon 2463 4065
Stine Hjelde på telefon 2463 4165
Øvrige hjemmevejledere:
Pia Charlotte Toft på telefon 2463 4020
Louise Lerche Lindsby på telefon 2463 4101
Hjemmevejledningens målgruppe
Målgruppen er borgere fra 18 år og opefter, der bor i egen bolig og har en spiseforstyrrelse. Borgerne skal henvises efter servicelovens § 85.
Kontakt os
Specialiserede hjemmevejledere
Specialiserede hjemmevejledere
Nansensgade 47a, baghuset 1. sal
Karina Høj Dresler
Karina Høj Dresler
Tilbudsleder
Karina Bøgen
Karina Bøgen
Afdelingsleder