Sundbyhus

Sundbyhus er et botilbud for mennesker, som har psykiske udfordringer og brug af rusmidler. Det kan være lidelser såsom skizofreni og affektive lidelser. Vi ligger vægt på at hjælpe borgerens individuelle behov.

Hverdagen på Sundbyhus

På Sundbyhus har vi 27 beboere. Huset er fra 1907 og er oprindeligt bygget som tugthus. Sundholm bærer fortsat præg af at være en særlig del af byen og lokalområdet har mange brugere til hjemløsetilbuddene.

Som beboer på Sundbyhus har du enten et værelse med fælles køkken og bad eller har egen lejlighed. Huset har fælleslokaler på alle 4 etager og der er et stort fælles multirum.

Hverdagen på Sundbyhus bærer præg af, at her bor mennesker med meget forskellig livsførelse. Som beboer vil du opleve, at der én dag er mange, som deltager i fælles måltider, møder, socialt fællesskab og aktiviteter – en anden dag måske få eller ingen.

Personale

På Sundbyhus har du som beboer en kontaktperson. Det er den medarbejder, du laver aftaler med og hvor I sammen tilrettelægger den støtte og hjælp, du modtager. Der ydes en sundhedsfaglig indsats i forhold til dine fysiske og psykiske lidelser samt støtte og hjælp til din medicinhåndtering.

Vi tilbyder støtte og hjælp til dig med individuelle tilrettelagte aktiviteter, suppleret af så mange tilbud om fællesaktiviteter som overhovedet muligt. Ønsker du som beboer at være med til at ideudvikle og planlægge aktiviteter, har du også rig mulighed for det.

Vi har personaledækning hele døgnet og om natten har vi vagter, som sikrer tryghed og ro.

Beboerne

Aktivt misbrug er fælles for alle beboerne på Sundbyhus. Da omfattende misbrug kan have betydelige psykiske og somatiske skadevirkninger, arbejder vi med skadesreduktion. Udover misbrug og psykiatriske lidelser kan vores beboere være udfordrede af somatiske og sociale problemer. Derfor støttes beboerne i at mestre daglig livsførelse - det vil sige at bibeholde eller at opnå evne til at håndtere at have egen bolig, deltage i sociale fællesskaber, aktiviteter og vedligeholde sociale relationer.

Da vores fysiske rammer ikke er handicapvenlige, kan du ikke have for store udfordringer i forhold til fysiske handicaps.

Kontakt os

Sundbyhus

Sundbyhus

Sundholmsvej 40A

2300 København S
Botilbudsleder Jaqueline Andersen

Botilbudsleder Jaqueline Andersen

Afdelingsleder Henrik Mielche

Afdelingsleder Henrik Mielche