Rønnebo

Rønnebo er et botilbud for borgere med psykiske udfordringer som skizofreni og svære affektive forstyrrelser med tilbagevendende psykoser. Borgergruppen har sociale vanskeligheder og svært ved at indgå i samfundslivet generelt.

Hverdagen på Rønnebo

På botilbuddet Rønnebo bor der 64 borgere, og der er ansat 30 medarbejdere, som dækker døgnets 24 timer. Vi har både et- og toværelseslejligheder – alle med eget køkken og bad. Lejlighederne er fordelt i et højhus i 4 etager (nr. 26) og et lavhus i to etager (nr. 27). Der er elevator i begge huse. Mellem bygningerne er der en åben gårdhave, som støder op til Bystævneparkens grønne fællesarealer.

På Rønnebo er der en hyggelig opholds- og spisestue. Her kommer beboerne, der har lyst til samvær under spisetiderne eller hygge foran fjernsynet. Mange beboere nyder også at opholde sig på de udendørs terrasser og i gårdhaven.

Der er rig mulighed for aktivitet og samvær på Rønnebo. I opholdsstuen foregår der fx dagligt aktiviteter som fælleslæsning, strikkeklub, malerværksted og beboermøder. Beboerne tilbydes desuden at deltage i gåture, samtaler, fællessang og fitness. Herudover er der et større caféområde, hvor det ofte er muligt at købe morgenmad og frokost. Vi holder årstidsbestemte arrangementer som fx jul og sommerfest.

Medarbejderne har en recoveryorienteret tilgang og støtter beboerne i deres medicinhåndtering, personlige hygiejne, økonomi, struktur og indhold i hverdagen. Vi har stort fokus på ”hjælp til selvhjælp” og udfører dagligdagens opgaver i fællesskab med borgerne.

Borgerne kan udover psykiske lidelser også have et afhængighedsforhold til alkohol, hash eller andre rusmidler. 

Kontakt os

Rønnebo

Rønnebo

Bystævneparken 26-27

2700 Brønshøj
Botilbudsleder Dorthe Rosholm

Botilbudsleder Dorthe Rosholm