Om Ungehus CPH

Ungehus CPH er et aktivitets- og samværstilbud for borgere mellem 18 og 34 år.

Se en lille film om Ungehus CPH

Video Url

Ungehus CPH

Ungehus CPH er et aktivitets- og samværshus for unge københavnere med psykisk sårbarhed, og som er mellem 18 og 34 år.

Fælles for de unge, der gæster huset er, at alle har psykisk sårbarhed inde på livet. Diagnose eller ej. Her kan du komme uden henvisning, og møde andre unge, der kan relatere til at have det svært. Du kan bruge huset dag og aften alt efter, hvordan det passer ind i dit liv, hvad end du har meget fritid, studie eller arbejde.

Aktiviteter i Ungehus CPH

i Ungehus CPH har du mulighed for at møde en mangfoldig gruppe af unge, og vi inviterer dig på en velkomstsamtale, når du er ny i huset.

I Ungehus CPH bliver du mødt af en behagelig atmosfære, og vi har en bred vifte af sociale aktiviteter. De spænder over drop-in muligheder såsom fitness, NADA, musik og krea til sund frokost, fællesspisning og samvær omkring vores køkken og Café Spiren. Der er altid lækker mad, god kaffe og sunde snacks.

Dertil tilbyder vi kursus- og gruppeforløb af forskellig intensitet og varighed, der har fokus på at skabe den gode hverdag samt at blive klar til en fremtid med uddannelse eller beskæftigelse.  

  • Fremtidsfabrikken 24-uger, 20 t/u & én times individuel vejledning 
  • Dagsværket 12 uger,  6 t/u 
  • Maskinrummet 10 uger, 1,5 t/u 

I Ungehus CPH har du også mulighed for at blive frivillig eller komme i praktik f.eks. i vores køkken.

Du er velkommen til at komme til rundvisning i huset. Det foregår tirsdag kl. 14.00-15.00 og fredag kl. 11.00-12.00.

Samvær

En vigtig del af tilbuddet i Ungehus CPH er det samvær, som er en essentiel del af tilværelsen for vores unge målgruppe. Der er mange måder at være sammen på, og vi ønsker at bidrage til at kvalificere det samvær, som vi faciliterer. 

Det kan nogle gange føles lettere at komme i Ungehus CPH, når man ved, at man kan indgå i et fællesskab med andre unge - også selvom man ikke ønsker at deltage i vores faste aktiviteter. Derfor har vi, udover vores drop-in tilbud og gruppeforløb, struktureret det samvær vi tilbyder. 

Har du lyst til at være en del af vores fællesskab, er du velkommen til at deltage, og ellers er der også mulighed for at sidde med egne projekter eller tage en kop kaffe og læse avisen i sofaen.

En ung siger:

”Jeg har taget min hverdag tilbage efter, at jeg er startet i Ungehuset. Jeg mærker, hvordan jeg har fået det bedre af at komme ud af isolationens tåger, og jeg er begyndt at ane nye muligheder for min fremtid”.

Billede
Ungehus CPH

Vores målgruppe

Ungehus CPH er et aktivitets- og samværstilbud til psykisk sårbare borgere mellem 18 og 34 år med bopæl i Københavns Kommune.
Fremtidsfabrikken og Dagsværket er gruppeforløb til unge mellem 18 og 30 år.
Vi arbejder ud fra servicelovens § 104

Kontakt os

Ungehus CPH

Ungehus CPH

Hørsholmsgade 20E

2200 København N

Helle Larsen

Helle Larsen

Tilbudsleder

Louise Hage Dose

Louise Hage Dose

Stedfortræder