Kompasset Valby

Kompasset Valby er et nyt aktiverende og forebyggende tilbud til dig over 18 år, som bor i København og lever med psykisk sårbarhed. Her kan du deltage i forskellige aktiviteter og være en del af et fællesskab i nye og moderne rammer.
Billede
Billede af Kompasset Valbys indgang fra gaden. Kompasset Valby ligger ved siden af Autismehuset.

I Kompasset Valby kan du deltage i aktiviteter med fokus på kreativitet og bevægelse. Du kan deltage i forskellige kurser, være med i fællesskaber eller bare kigge forbi til en kop kaffe.  

Du bestemmer helt selv, hvor meget du vil være med, og hvad du har lyst til at deltage i.  

Vi tilbyder aktiviteter med og uden tilmelding, som kan støtte dig i din hverdag og give dig mulighed for at udvikle dig.  

 

Hverdagen i Kompasset Valby

I Kompasset Valby kan du møde andre, der også har psykisk sårbarhed inde på livet. Du kan deltage i aktiviteter, hvor der er plads til at være forskellige, og du kan være en del af en hverdag med struktur og indhold.  

Du kan komme i kortere eller længere perioder og deltage i præcist det tempo, der passer dig. Du kan være med i aktiviteter eller bare kigge forbi og være til stede i huset.   

I Kompasset Valby har vi særligt fokus på kreative aktiviteter og fællesskaber. Vi tilbyder alt lige fra yoga, håndarbejde, keramik og øreakupunktur. 
 

I Kompasser Valby tilbyder vi aktiviteter som fx: 

  • Håndarbejde
  • Malerværksted
  • Yoga
  • Bevægelse
  • Brætspil
  • Øreakupunktur (NADA)
  • Kurser og udviklende forløb
  • Fællesspisning og sociale arrangementer 

Hvordan bliver jeg en del af Kompasset Valby?

Det er gratis at deltage i aktiviteterne. 

Du skal ikke henvises for at komme i Kompasset Valby, det kræver blot, at du bor i Københavns Kommune. 

Du er velkommen til at komme forbi i åbningstiden og høre mere om aktiviteterne og dine muligheder.  

Vi har også faste ugentlige rundvisninger, hvor du kan deltage både med og uden tilmelding.  

Eller du kan kontakte os på forhånd, hvis du vil vide mere. 

Kontakt Kompasset Valby

Kompasset Valby

Kompasset Valby

Høffdingsvej 36, 3. og 4. sal

2500 Valby

Christine Windfeld Rasmussen

Christine Windfeld Rasmussen

Tilbudsleder

Anette Koudal Schmidt

Anette Koudal Schmidt

Faglig leder

Åbningstider og rundvisninger

Åbningstider:

Mandag 10:00-16:00

Tirsdag 9:30-16:00

Onsdag 11:00-16.00

Torsdag 9:30-16:00

Fredag 9:30-16:00

Rundvisninger: 

Tirsdage kl. 14 og torsdage kl. 11

Se adressen til Kompasset Valby på et kort

Du kan zoome ind og ud i kortet samt skifte baggrunden til luftfoto.