Holme

Holme er et botilbud i Sengeløse for borgere med psykiske lidelser som skizofreni og svære affektive forstyrrelser. Vi vægter relationer og borgerens egne ønsker og behov højt.

Hverdagen på Holme

Holme har til huse i den gamle hovedbygning på Cathrineberg Gods, et par kilometer udenfor Sengeløse landsby. Vi har en parklignende have med hønsehold, drivhus og petanquebane. Der er højt til loftet, både bogstaveligt talt, i vores herskabelige stuer såvel som menneskeligt, da både beboere og medarbejdere udviser stor rummelighed overfor hinanden. Hverdagen på Holme er præget af et liv i rolige omgivelser, hvor man kan leve et stille liv i en forudsigelig hverdag med få forpligtelser.

Der er 22 boliger på botilbuddet, og beboerne er aldersmæssigt mellem 35-80 år. Bygningen har ingen elevator og er derfor ikke handicapegnet. Boligerne består af enkeltværelser med fælles toilet- og badeforhold, som deles med de øvrige beboere.

Aktiviteter og faglig tilgang

På Holme er der mulighed for både inden- og udendørs aktiviteter, som for eksempel maling, lertøj, madlavning, træning, havearbejde med mere. Har du et ønske om aktiviteter eller beskæftigelse udenfor Holme, kan du også få støtte til det. Vi tager på 2 ugentlige brugsture og laver udflugter med udgangspunkt i de fælles beboer-interesser, der måtte være.

Som beboer på Holme får du tildelt en koordinator, der hjælper med at afdække og koordinere, hvad du har brug for - både i forhold til dit behov for støtte, ønsker og drømme.

På Holme vægter vi relationer og den individuelt tilpassede tilgang højt. Alt sammen med henblik på, at Holme skal danne rammen for et liv med mest mulig livskvalitet, hvor man kan gøre brug af og udvikle de ressourcer man har.

Kontakt os

Holme

Holme

Cathrinebergvej 5

2630 Sengeløse, Taastrup
Tilbudsleder: Lars Peter Ladefoged Jensen

Tilbudsleder: Lars Peter Ladefoged Jensen

Afdelingsleder: Vibe Kolding-Kramhøft

Afdelingsleder: Vibe Kolding-Kramhøft