Gloria Mediehus Ny side
Hverdagen i Gloria Mediehus
Gloria Mediehus er et Mediehus i Socialpsykiatri København. Gloria udgiver hver måned et magasin, ugentlige podcasts og tv-udsendelser. Derudover udsender Glorias magasinredaktion et månedligt nyhedsbrev, når magasinet udkommer. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet i bunden af denne side.
Meningsfuld beskæftigelse
Gloria Mediehus understøtter den enkelte borgers recovery-proces ved at skabe en arbejdsidentitet hos den enkelte og skabe rammerne for meningsfuld beskæftigelse.
Vi producerer alt selv, lige fra idéplan til slutprodukt. Vi skriver artikler, læser korrektur, tager fotos, laver interviews, layout, distribution, skyder video, redigerer podcast, lyd og video.
Om redaktionen
I Gloria Mediehus deltager man i redaktionsmøder, har redaktionelle arbejdsopgaver, får sparring, journalistisk undervisning, deltager i kurser og er i et arbejdsmiljø, hvor opgaven er tydelig, og hvor der arbejdes med mål og understøttelse af den enkeltes recovery-proces.
Gloria Mediehus har en chefredaktør og tre redaktører i spidsen for de fire redaktioner.
Derudover består mediehuset af tre fastansatte førtidspensionister samt psykisk sårbare københavnere i forskellige forløb.
Gloria Mediehus er et tilbud i Center for Aktivitet, Beskæftigelse og Støtte i Egen Bolig i Københavns Kommunes socialforvaltning. Yderligere information: Socialforvaltningens organisation.
Forløb og rundvisning i Gloria Mediehus
Fold alle ud
Forløb
Da deltagerne i de fire forløb (Podcast, Magasin, Tv og SoMe) både har deadlines og faste opgaver, som de arbejder med i tilbuddets åbningstid, er det ikke muligt at møde op uden en aftale med en af redaktørerne.
Såfremt der er en ledig plads, afholder vi altid en forventningssamtale med alle for at afklare motivation i forhold til et forløb hos Gloria Mediehus og for at finde det bedste match.
Du er velkommen til at skrive eller ringe til en af de tre redaktører, der står klar til at svare på spørgsmål om de forløb, vi tilbyder.
Rundvisning
Vi har rundvisning den første onsdag i måneden fra 10-11.00, af cirka 20 min. varighed pr. hold. Vi har to hold, der starter henholdsvis kl. 10 og 10.40.
Glorias redaktioner
Fold alle ud
Gloria magasin
Går du med en kriblende skrivemus i maven, er du ferm med et kamera, har du sans for de grafiske detaljer? Så er Gloria Magasin muligvis noget for dig.
Indgår du i et forløb på magasinet, er der nemlig plads til, at du kan udfolde dig skriftligt og visuelt, hvad end der skal skrives artikler, tages billeder fra reportageture eller af kilder og når månedens magasin skal layoutes. Alt sammen med fokus på at opretholde eller opkvalificere dine kompetencer ift. uddannelse, beskæftigelse, kurser/aktiviteter el. andet.
Mulige forløb på magasin:
- Skribent
- Fotograf
- Layouter
- Grafiker
Kristian er redaktør på magasin-redaktionen. Se kontaktoplysninger længere nede på siden.
Gloria Podcast
Glorias Podcast udkommer ugentligt med podcastafsnit indenfor mental sundhed.
Vi optager vores podcasts i vores studie men tager også på reportager ud af huset.
På podcastredaktionen kan man varetage følgende roller:
- Vært
- Tilrettelægger
- Klipper
- Producer
Der er mulighed for at varetage flere roller, når man er tilknyttet podcastredaktionen, ligesom man kan forvente både at skulle lave podcasts alene og sammen med kollegaer.
Vi optager enten på Rødecaster Pro eller Rødecaster Duo, med Røde NT1A mikrofoner.
På reportager bruger vi ZoomH1n, ZoomH6n eller Røde Wireless G II.
Vi redigerer vores podcasts i programmet Hindenburg.
Adam er redaktør på podcast-redaktionen. Se kontaktoplysninger længere nede på siden.
Gloria SOME
Glorias SoMe-redaktion sørger for, at vores mange produktioner når ud til vores læsere, lyttere og seere. Som deltager vil du også selvstændigt lave korte videoer målrettet Glorias SoMe-platforme. Vi arbejder i programmerne Adobe Photoshop, Premiere Pro, Premiere Rush og Canva.
Vi er til stede på Facebook, Instagram og LinkedIn, og vores indhold skal tilpasses forskelligt til hver platform – det er du med til at sikre. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
- Idé- og konceptudvikling til sociale medier
- Produktion af visuelt og tekstbaseret indhold
- Community management, herunder interaktion med følgere og modtagere
- Planlægning og publicering af kampagner og opslag
- Research og udarbejdelse af relevant og engagerende indhold
- Visuel formidling og grafisk layout
- Evaluering af engagement og optimering af indhold
Adam er redaktør på SOME-redaktionen. Se kontaktoplysninger længere nede på siden.
Gloria TV
Indgår man i et forløb på TV-redaktionen, har man mulighed for at udnytte sit potentiale, afdække sine ønsker samt opretholde eller opkvalificere sine kompetencer ift. uddannelse, beskæftigelse, kurser/aktiviteter el. andet. Mulige forløb består af bl.a.:
- Reporter-forløb
- Manuskriptforfatter-forløb
- Tv-vært-forløb
- Fotograf-forløb
- Klipper-forløb
- Individuelt tilrettet forløb og produktion.
Jonas er redaktør på TV-redaktionen. Se kontaktoplysninger længere nede på siden.
Gloria Mediehus´ nyeste og tidligere udgivelser
Fold alle ud
Se, læs eller hør tidligere udgivelser
Se, læs eller hør de nyeste udgivelser
Gloria Mediehus' målgruppe
Gloria Mediehus er et aktivitets- og samværstilbud for psykisk sårbare borgere over 18 år med bopæl i Københavns Kommune. Vi arbejder ud fra servicelovens § 104
Lokation
Kontakt os
Gloria Mediehus
Gloria Mediehus
Hørsholmsgade 20C, 1.
Åbningstider:
Mandag-fredag: klokken 9-15.
Besøg efter aftale.
Helle Larsen
Helle Larsen
Tilbudsleder og chefredaktør
Adam Daniel Bach-Nielsen
Adam Daniel Bach-Nielsen
Redaktør på Podcast-redaktionen
Jonas Jyde Pedersen
Jonas Jyde Pedersen
Redaktør på TV-redaktionen
Kristian Neigaard Bejder
Kristian Neigaard Bejder
Redaktør på Magasinredaktionen
Praktik
Praktik
Drejer din henvendelse sig om praktik, kan du kontakte:
Adam på telefon: 40 32 63 94
Jonas på telefon: 29 46 68 50
Kristian på telefon: 51 24 99 34
Glorias nyhedsbrev
Tilmeld dig Glorias nyhedsbrev her:
Glorias nyhedsbrev