Boserupvej

Boserupvej er et botilbud i Roskilde for borgere med angst, depression, personlighedsforstyrrelser og forandret virkelighedsopfattelse. Her vægter vi beskæftigelse og meningsfulde aktiviteter højt.

Hverdagen på Boserupvej

Botilbuddet Boserupvej ligger i naturskønne omgivelser i Roskilde Kommune, tæt på fjorden og bymidten. Vi har 106 beboere fordelt på 6 huse samt nogle mere selvstændige boliger. Desuden har vi et produktionskøkken tilknyttet.

Boserupvej har også en beskæftigelses- og aktivitetsafdeling, som er godkendt til 40 pladser samt en café, som har åbent alle hverdage i tidsrummet 9-15 og fredag til kl. 12.30. 

Aktiviteter  

I beskæftigelsestilbuddet laver vi mange forskellige montageopgaver for vores samarbejdspartnere; der vejes og pakkes græsfrø, der monteres pantmærke på dåser, vi sætter stregkoder på lightere, pakker dem osv. Vores beskæftigelsestilbud har også medarbejdere i køkkenet samt i vores nye miljøteam. 

I Caféen har vi alle vores fælles aktiviteter. Her kan man opleve hyggeligt samvær, gå på musik- eller sy-hold. Cafeen har også et nyt og veludstyret motionsrum tilknyttet, hvor både borgere og medarbejdere kan træne sammen. Man kan også vælge at deltage i det store udvalg af forskellige aktiviteter, som hver måned afholdes i Caféen.  

Tilbagevendende sociale aktiviteter er for eksempel månedlig fællesspisning med tema, sang og musik, gymnastik, bowlingture, faste indkøbsture til Ro’s torv, biografbesøg, It-undervisning, bordtennis, banko, kreativt værksted, madhold, dans, præstens time, større fællesturer til for eksempel Tivoli og Bakken. Cafeen er også arrangør af 2-4 store fester hvert år på tværs af alle huse og områder, hvor pårørende inviteres med.  

Kontakt os

Boserupvej

Boserupvej

Boserupvej 7

4000 Roskilde
Tilbudsleder Område 45 Morten Juul Olsen

Tilbudsleder Område 45 Morten Juul Olsen

Tilbudsleder Område 67 Line Ingemann Andersen

Tilbudsleder Område 67 Line Ingemann Andersen

Tilbudsleder Område 89 Carina Nørby Søndergaard

Tilbudsleder Område 89 Carina Nørby Søndergaard

Køkkenkoordinator Morten Jacobsen

Køkkenkoordinator Morten Jacobsen