Tagabo

Tagabo er et botilbud til borgere med psykiske udfordringer som skizofreni, affektive forstyrrelser, personlighedsforstyrrelser eller psykoser. Målgruppen kan have sociale vanskeligheder og svært ved at indgå i samfundslivet pga. rusmiddelafhængighed.

Hverdagen på Tagabo

Tagabo består af 21 individuelle boliger med 1 værelse og eget toilet og bad. I forbindelse med boligerne lægger personalekontor og fællesarealer med køkken og dagligstue.

Beboere på Tagabo bliver tilknyttet en kontaktperson, som giver støtte til fx kontakt- og følgeskab til jobcenter, kontakt til læge/psykiater, tandlæge mm. Derudover tilbyder vi vejledning og samtaler samt støtte til hverdagstræning, netværkssamarbejde, praktiske gøremål og social færdighedstræning.

Formålet med indsatsen er, at borgerne opnår færdigheder til at leve et så selvstændigt og aktivt liv som muligt med henblik på en tilværelse i egen bolig. Indsatsen tilrettelægges ud fra individuelle VUM-indsatsmål samt egne ønsker for udvikling, uddannelse og beskæftigelse.

På Tagabo er der et godt socialt fællesskab, hvor beboerne mødes en gang om ugen til fælles morgenmad eller laver aftensmad sammen i det fælles køkken.

Værdier

Vi ser alle mennesker som unikke og tager derfor udgangspunkt i den enkelte borgers drømme og ønsker for et meningsfuldt liv. Vi tror på at alle mennesker har evner til at udvikle sig, og at alle har noget værdifuldt at bidrage med.

Vi respekterer retten til selvbestemmelse og medindflydelse og ønsker at samarbejdet mellem borger og kontaktperson er baseret på gensidig respekt, åbenhed og fælles mål. Vi støtter op om borgernes recoveryproces, og vi støtter den enkelte i at tage ansvar for egen udvikling og nå mål og ønsker for fremtiden.

Sundhed

Vi fokuserer på sundhed og velvære i et bredt perspektiv. Vi tilbyder bl.a. NADA-akupunktur og guidet afspænding til at mindske angst/uro, søvnbesvær og mindske alkohol- og stofabstinenser. Vi tilbyder desuden individuel vejledning og støtte til både mental- og fysisk sundhed.

Vi støtter borgeren i at leve et meningsfuldt liv på egne præmisser, vi agerer brobyggere i forhold til at skabe nye relationer og netværk eller støtte til at bibeholde kontakten til venner og familie.

Kontaktpersoner

Ved indflytning på Fogedgården eller Tagabo bliver borgeren tilbudt en kontaktperson, som det forventes at borgeren har et tæt samarbejde og dialog med. Vi tilbyder pædagogisk eller sundhedsfaglig støtte med udgangspunkt i konkrete behov og ønsker.

Kontakt os

Tagabo

Tagabo

Mimersgade 71-73

2200 København N

Mandag kl. 8.30-15.00

Tirsdag kl. 8.30-21.00 

Onsdag-fredag kl. 8.30-15.00   

Weekend og helligdage kl. 13.30-15.30   

Ved behov for personale udenfor Tagabos almindelige åbningstid, kan personalet på Fogedgården kontaktes.

Konstitueret botilbudsleder Lotta Gøstasson

Konstitueret botilbudsleder Lotta Gøstasson

Afdelingsleder Dagmar Jensen

Afdelingsleder Dagmar Jensen

Konstitueret afdelingsleder Nathalie Cantor Suldvart

Konstitueret afdelingsleder Nathalie Cantor Suldvart